De rigtige mennesker på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.

 

Vestkysten er notorisk umuligt at dykke på. Elendig sigtbarhed, kraftig strøm og kæmpestore bølger. Men hvis det har blæst rigtigt i 6-7 dage så burde der være en chance for at se en hånd frem for sig? Sådan tænkte vi ovre i lille København og så langt er det jo heller ikke at køre til Vesterhavet hvis nu man får en god oplevelse? Vi kørte!

 

Efter 4½time stod vi på Nordmolen i Hanstholm og snakkede med Martin der havde anbefalet os stedet. Nordmolen var da også ok og vi fik et par multer. Fin sigt og et par hyggelige flotte møder med Laks (ikke havørred), ål og tusinder af sild. Ingen Makreller dog. Men vi var sultne efter Havbars - og Martin foreslog Roshage (ved siden af et sildefabriksudløb) - så der tog vi hen. Snart havde jeg fanget en rekordstor (på det tidspunkt) havbars (1.4kg) og en fin multe. Johan og Martin havde til sammen fanget en flot laks (jeps, den var god nok) og en multe til. Sigten var meget flot og bunden var fyldt med taskekrabber.
For at afslutte dagen med endu et par uv-timer dykkede vi også ved sydmolen ovenpå den gamle (nu undersøiske mole) 0-11m dybde der står 50-100m fra den nuværende mole arm. Vi havde ingen ide om hvad der ventede os her...

Det sprøjtede det rundt med multer! Her så man + 10 multer på hver neddykning (især hvis man ku være lidt stealth...) og undervandslandskabet var det flotteste jeg hidtil har dykket på i DK. Den gamle mole var nu gemmested med huler, overhæng, tunneller og betonelemter der indimellem havde smalle dybe sprækker (med fisk i) og ind i mellem gik helt til overfladen. Fantastisk. Der var også vildt mange havbars ( men stadig flere multer) og indimellem også en lille lubbe, en tynd sej - og så fandt jeg også et par hummere... nå ja - og stadig mange sild (MANGE) og taskekrabber. Rundt omkring på de muslinge klædte toppe af molen lå der tæt med skrubber (>40cm dog).

Efter ingen tid var der gået 3 timer og klokken var 22 og solen gik ned i et blikstille vesterhav. Vi havde fanget en håndfuld havbars op til 2kg - og 2-3 multer op til 4.5kg. Helt utrolig selektivt fiskeri. Man ku have fyldt en fryser ( og det er ligemeget hvor stor den så sku være...)
Vi sagde farvel til Martin - og fandt lidt drivtømmer, tændte et bål, smed havbarsen på en kalksten i midten af det hele - og efter den lækre aftensmad sov vi i marehalmen under stjernerne..... (hvis bare Johan havde været en lækker langhåret.... nå, anyway)

Næste dag dykkede vi igen ved Hanstholms sydmole og sigten var nu endnu bedre. Hvor heldig kan man være??? Vi forfinede Havbars teknikken. (dyk til 7-9m dybde, svømme 10-15 horisontalt og så lægge sig i en sprække eller bag en større sten og vente... helt "stealth" - efter endt ventetid dykker man ned igen - væk fra fiskene og op) Sådan kan man dykke på de samme stimer flere gange uden at skræmme dem væk. Jeg havde et par gode muligheder med havbars ( vi var meget trætte af de forstyrrende multer der kom i vejen hele tiden ....) men bommede desværre. Men vi sku jo også have et par fotos...

Efter et par timer vi tog til Høfde 72 ved Agger og svømmede ud til den sidste tredjedel. Her var ok sigt til at jage (2m ved bunden). Molens forvredne store kampesten og betonelementer skråner i et virvar af huler og knudrede formationer ned til 10-11m og da havbars er forholdsvis sky overfor bevægelser var den bedste teknik at dykke ned og vente... og vente og vente. Gerne i baghold med kun harpun og hovedet ude af sprækken/hulen/skjulet... Så kom de lige så stille. Det var ikke usædvanligt at se 10-15 stykker i et dyk. Men een forkert bevægelse og de var væk igen. Men kun for at komme langsomt tilbae igen. Vi lå og ventede på de store havbars (og blev jævnligt snydt af multerne - der jo ligner i farten) men selvom jeg skød de største fisk jeg så ville fiskevægten ikke over 2kg. Men det var jo fin træning og god apnea som optakt til fridykkerkurset.

Alt i alt en helt vild tur. Aldrig (ALDRIG!) havde jeg troet at et sådan fiskeri fandtes i DK. Men det gør det muligvis også kun 3-4 dage om året.... Jeg er meget taknemmelig for at vi fik oplevet 2 af dem :)

 

Fangster:

Laks 2.5kg 67cm (plus et par stykker til - alle dagsfangede)
Havbars 1.9kg (og en håndfuld lidt mindre ned til 1.2 kg)
Multe 4.5kg (og en håndful lidt mindre ned til 2.5 kg)

Ja, så tog vi lige en søndagstur, da vi havde hørt om et hotspot...

Joachim brillierede med at spotte fiskene vadende oprejst på 30cm vand og uden svømmefødder på, og skubbende sig langs bunden med hånden nedlagde han lige et par multer... 1½ times gåtur hver vej til "hotspottet"... Hmmm... om ikke andet så var vejret flot og selskabet godt... og et nyt terræn prøvet af.

Dyk, fest og speciale... Det er livet. I nævnte prioriterede rækkefølge for tiden... :) Selvom specialet nok tager flest timer...

En typisk weekend er så ligeligt fordelt mellem fest og dyk - selvom tømmermændsfridykning ikke er 100% behageligt eller sikkert... Men man må jo bare justere niveauet efter sin fysiske form.

Jeg følte mig i øvrigt ret meget som LuckyLuke da jeg nakkede den hornfisk :)

Her til aften så jeg "Ghosts of City Soleil" - og det er en helt fantastisk dokumentarfilm. Har nok aldrig se noget lignende. Og i øvrigt et glimrende indblik i livet på Haiti, der alt for sjældent optræder i medierne...

 

 

Signe havde længet snakket om at lave en udflugt. Hun ville købe sig en fiskestang og så skulle vi ud og fange hornfisk, eksempelvis. Signe har en far, der har et sommerhus, i Hornsherred, ved Roskilde fjord. Så lørdag 28.april sad vi i en bil på vej derop. Signe havde købt solcreme (solen kan jo så være så hård ude på vandet) og jeg havde medbragt et udvalg af blink og stænger til den store fisketur. Sommerhuset ligger enormt smukt lige ned til fjorden. Signes far er grønlandsfarer og har rig erfaring med bjørnejagt, fjeldørredfiskeri og det at flå en edderfugl ved sprætte ryggen op på den - og derefter koge kræet... Men her i Roskilde fjord sætter han primært garn og ruser og fanger pænt med rejer, ål og fladfisk... Signe og jeg var dog kommet efter hornfisk. I spandevis. Jeg havde allerede lovet min mormor et par stykker. (dumt).

Ja, det begyndte så at regne helt vildt da vi satte os i båden. Nej, vi havde ikke regntøj på (solcreme dog). Ja, vi blev gennemblødte. Nej, vi fangede ikke noget og Ja, humøret var højt og vi skal helt sikkert snart op og besøge Morten( det hedder han) igen eller ud på en eller anden Københavnsk mole og nyde lystfiskeriets glæder igen.

 

Nej, det heftige regnvejr var ikke noget DMI havde ulejliget sig med at annoncere i forvejen  

Ja, det klarede op med solskin og fladt vand så snart vi havde smidt vådt tøj i tørretumbleren og fundet en varm plads med tæpper og the foran brændeovnen.

 

Om aftenen fik vi stegte ål, nye kartofler og persillesovs... det får man i grunden alt for sjældent.

 

Efter at have dykket i tropisk vand længe var turen kommet til det danske kølige grønne brakvand igen. Sammen med med Jakob Hjort var jeg ude tirsdag 3/4 for at nuppe et par fisk til fryseren.

Vi var ude i et nyt område i det nordlige af Køge bugt og den første times tid blev brugt til at rekognocere. Sigten var god (ca 10m) og vandtemperaturen var 7,5 grader i følge DMI.

Da vi endelig fandt en stenet bund med masser af muslinger på 5-6meters vand kom der endelig gang i sagerne. Her var der en del skrubber - vi tog 6 med hjem til sammens. Og så lige pludselig så jeg Jakob dykke og sigte, men uden at kunne se hvad han gik efter. Da han løsnede skuddet og missede.. kunne jeg se en meget klumpformet torsk, der dovent vimsede videre... Men da jeg tog jagten op (og Jakob febrilsk prøvede at genlade) så kom jeg på skudhold af den Stenbider (som det selvfølgelig var). Jeg ramte den yderligt, men var hurtigt over den med en håndspålæggelse, og så var den fangst sikret.

For tiden på Spearfishing.dk ligger den pålydende DK rekord på under et halvt kilo, så mon ikke jeg skal have købt mig en godkendt vægt så mine eventueele fremtidige rekordfangster kan dokumenteres en anden gang?

 

- I øvrigt: Tak til Jakob for at spotte fisken i første omgang. 

 

En anden lidt liret episode var da jeg spottede 2 gode skrubber der lå med 3 meters mellemrum på bunden... Jeg stak den mindste og med den på spyddet skød jeg nummer 2 i samme neddykning. Den sidste skrubbe skød jeg pelagisk, da jeg havde fået skræmt den op og den lå og svømmede roligt foran mig.

Godt dyk, godt vejr - sæsonen er for mit vedkommende igang igen.

 

De sidste to billeder i albummet, er af mere privat karakter - og er altså af mine samboer på Vbro. Dejlige mennesker.