Så jeg været i Nordnorge. Sikke en tur. Mine uv-jagt buddies havde allerede været deroppe i 8-9 dage da jeg landede og kunne konstatere at min bagage ( for Gud ved hvilken gang) ikke var nået frem samtidig med mig. Da jeg kun havde 5 dages dykning at gøre godt med, var det lidt kritisk. Men selvsamme aften blev jeg genforenet dragt, finner, harpun og alt det andet udstyr. Dejligt. Næste dag skulle vi ud efter helleflyndere i strømfyldt fjordområde. At dykke i Nordnorge - når man kommer fra de lunkne danske indre farvande - er et chok! Vandet er uhyrligt koldt. Måske er det 10 grader i overflade, men så snart man er fra 8-10m og dybere så er det højest 6. Brrrr. Aircondition i flyet havde gjort mine slimhinder irretable så min trykudligning var besværet og det kostede en masse overskud at jeg samtidig havde fået mig en grim hoste. Det må ha lydt sjovt gennem snorkelen. Men der er fisk! Næsten alle steder er det små sej der svømmer frit rundt i vandet  - og små torsk der smyger sig rundt langs bunden... Jeg stødte også på havkatten - nordens grimmeste fisk - der i vanlig stil lå ubevægelig på bunden og stirrede med ojne så store som tekopper og tænder så voldsomme at man forstår dens norske navn "Steinbitt". Havkat smager ok, men er en meget nem fisk at fange og jeg havde ikke i sinde at fylde fryseren med "kat" når der var så mange andre spændende og mere udfordrende arter at jage!

 

 

Af helleflyndere så vi den første dag 4 i alt på hele dagen men ingen rigtig store (og da mindstemålet er 60cm = ca 5kg) - så lod vi dem ligge. Til gengæld blev der fanget et par fine torsk. Jeg fik en på 7kg. Helt pænt. Senere tog vi et strømdyk hvor jeg fik en sej på 5kg - på trods af de fysiske problemer. En helt god start.

 

Dagene og dykken derefter flyder ud i et. Men en nat hvor Johan og jeg var ude efter storsejen står særlig stærkt indprentet. I Nordnorge foregår natdyk uden lygter da solen står højt på himlen - og det allerhøjest bliver en anelse mere dunkelt omkring kl 01.00. Efter mange dyk blandt stimer af 2-3kilos fisk fandt jeg en god hylde på 12m dybde. Her kunne jeg holde fast i Sukkertangen og derved undgå at blive hevet med af strømmen. Ud af øjenkrogen kommer der pludselig en Zeppeliner af en Storsej (!) gennem stimen af 2kg fisk. Wow... På grund af tøset henysn til mine fingre havde jeg kun ladt  harpunen (Cayman 110cm) i første hak. Jeg ved at det bliver kritisk langt skud på en sådan størrelse fisk - med reduceret power - men jeg tager højde for at spyddet sikkert vil dale lidt og sigter efter hovedet. Piv.... Spyddet mister alt for hurtig kraften og daler allerede inden det nærmer sig den store fisk. Jeg bander i overfladen - råber lidt til Johan - lader igen ( nu i 2. hak) trækker vejret dybt og dykker ned.

Nu ved jeg hvad der venter mig og hvad jeg skal kigge efter. Og efter blot 15 sekunders venten (nede på min hylde i sukkertangen) ser jeg hele 4 Storsej komme cruisende op mod strømmen gennem myriader af mindre slægtninge. Jeg venter. De passerer på 6-7 meters afstand og den nærmeste vender sig og svømmer lidt nysgerrigt hen mod mig. Jeg tør ikke at skyde den frontalt, men på ca 4m afstand drejer den siden til og skal til at stikke af. POW! Spyddet går hele vejen igennem den tykke fisk og jeg er indstillet på en hård kamp - og konstaterer hurtigt med tilfredshed at begge modhager sidder rigtigt. Men der sker ikke så meget. Den tykke fisk "sitrer" bare i vandet, og jeg begynder at svømme op mod overfladen. Her kan jeg se at fisken er ramt lige i sidelinien og jeg har derfor knækket rygsøjlen på dyret og lammet næsten hele dens krop. Wow.

 

Den sidste dag skulle vi have tiden til at gå indtil strømmen vendte. Vi lagde os og dykkede i et ukendt område og meningen var at vi skulle hyggedykke lidt. Jeg ville gerne have et par fisk til fryseren og fik mig hurtigt en 3kg torsk og en fin havkat. Vandet var roligt og der var næsten ingen bølger. De første 15m på vej ned mod bunden var præget af ret dårlig sigt, men på 15meters dybde åbnede det sig fuldstændigt op og man kunne se ned på en skrænt der fortsatte jævnt nedad og opad så langt sigen rakte.

Det var et spændende område og jeg lå og nød at dykke lidt dybt - nu hvor forholdene var til det.

Jeg så at de andre ville videre og var på vej for at hente mig i båden, men jeg skulle lige have endnu et dybt dyk til. Nedad, i den dårlig sigt, gik det indtil jeg nåede springlaget og kunne se en fin torsk der stod et stykke nede af skrænten og sov. Jeg lod mig falde langsomt ned mod den, men synes godt nok at der var langt derned. Da jeg var sikker på at være på skudhold satte jeg en sikker træffer i hovedet - og vendte med det samme om og svømmede op mod overfladen igen. Jeg forsøgte at svømme op med torsken, men den viste sig at være tung så jeg slap harpunen og linen (den sidder fast i overfladebøjen) og koncentrerede mig om at komme "hjem" igen. De andre i båden var nu kommet og jeg fik pustende fortalt at jeg havde skudt en 7kgs torsk som jeg lige skulle have hevet op.

Da jeg langt om længe fik hevet torsken og mig selv op i båden kunne jeg se at dykket havde varet 1:09 minutter, været 21.4m dybt og at torsken vejede 13.5kg

 

Resten af dagen gik med søgning efter helleflyndere. Men vi havde mindre held. Der var udmærket fiskeri helt generelt dagen igennem, men vi ville have mere. Efter at Ole pludselig have fanget en rigtig flot (!!!) flynder havde vi alle fået fornyet og gejst - og den blev yderligere forstærket da Johan - umiddelbart inden strømskiftet - havde skræmt en pæn helleflynder op 2 gange (!!) uden at komme på skudhold. Vi samledes alle i det pågældende område og dykkede igen med fornyet kraft. Men efter 20 minutter var vi trætte og havde mistet modet. Jeg skød en mindre kuller og begyndte igen at lade harpunen i kun første hak. Pludselig i et tangbælte ser jeg en stor flad brun skygge svømme dovent afsted. Sigten er kun på 3-4m og dybden kun 6-7m men jeg reagerer nærmest helt uden at tænke og "PIW" placerer et skud lige i nakken på fladfiskenes konge! Jeg kan ikke helt forstå hvad der er sket, men hurtigt i overfladen råber jeg "Kveite" ( Helleflynder på Norsk) og Ole kommer til og holder linen stramt. Den store fisk kæmper en kamp dernede - og jeg dykker ned langs linen for at sikre fangsten. På 7m dybde finder jeg fisken - jeg slår begge arme omkring den i en ukærlig omfavnelse og svømmer den op mod overfladen.  JUHUUU! Den er min!!! I båden kan jeg se at den under kampen fik bøjet mit spyd. Dagen sluttede af med en kæmpe fotosession af de flotte fangster.

 

Dagen skulle vi igen have været ud at dykke. Men vi var i virkeligheden mætte. Så vi ryddede op. Drak en øl, gik en tur, pakkede taskerne, ryddede hytten og slappede af i den Nordnorske højfjeldssol. En helt god dykkertur.

 

De nordiske mesterskaber skulle i år afholdes i Finland. Mange af de garvede havde allerede meldt ud at det var ikke noget de synes var besværet værd. Sådan en gang siv! Og jeg kan kun være enig i at forholdene er noget anderledes end dem man jager under i Danmark og Norge...

 

Dag 1 Vi kører i bil fra Kbh til Stockholm - med båd bagpå - og sejler med færge fra Stockholm til Turko. På færgen var der buffet og fri bar. Vi spillede poker, og  Veteranen, den 4-dobbelt nordisk mester Lars Sørensen vandt, og jeg havde vist spist noget jeg ikke kunne tåle...

Dag2 Vi ankommer til små hytter uden vand og køkken. Tager ud i området og scouter. Der er ingen der ser så meget som 1 fisk før vi, stik mod al hvad man har lært, lægger os ind i bunden af en sivskov. Her ser vi en gedde. Jeppe skød 2 gedder langs kysten. "Tapio", der arrangerer mesterskaberne, kommer og giver os kort over området og et par tips om Finsk fiskeri. Jeg har dårlig mave og markerer flittigt på samtlige skær..

Dag 3. Vi scouter videre i konkurrenceområdet for dag2 - og jeg bliver ved med at besøge alle små skær med underdelen om anklerne

Dag 4 Vi prøver at finde gode steder i området. Mange ser noget godt. Vi får et tip om en lagune der skulle være god sigt, fyldt med fisk og her skulle det finske mesterskab være vundet. Jeg tjekker. VILDT! 5-7m sigtbarhed og på 20min ser jeg 2 gedder, 5-6 brasen og 5-6 rimter, måske flere... Det her er et vindersted... Tapio (Tapsa) fortalte ikke bare røverhistorier! - Det er ellers meget alm til konkurrencer.
Johan ankommer lidt sent og jeg scouter med ham, "Joha" og "Rapo" fra det finske landshold som vi også mødte i Kristiansund. Det mest brugte udtryk er "fucking hell" - og vi snakker mest om sigten... på nær i "vinderlagunen" er den ret dårlig over det hele. Vi ser dog brasen i sivene. Jeg har skiftet til 7mm overdel - og min mave er slet ikke i stykker længere. Virkelig rart. De andre var allerede begyndt at more sig og kalde mig alt muligt jeg ikke skal gengive her...

Dag 5 Vi gennemprøver vores ruter for første konkurrence dag. Sammen med Timo svømmer jeg / og løber over land over i Lagunen. Det tager 22minutter og jeg var helt færdig bagefter. Vi så dog ikke så mange fisk. Bare lidt. Men jeg holder fast ved planen. Om ikke andet så kan jeg forhindre at en anden finne løber med alle fiskene derinde fra.

Dag6 Første konkurrencedag.
Jeg løber henover startøen, springer i vandet og svømmer afsted mod lagunen. Jeg svømmer lige 25m efter "Rapo" som afgjort skal samme sted hen. På vej over det åbne stykke vand trækker jeg fra ham og springer op på klippen 30 sek før ham. Jeg løber gennem skoven i fuldt udstyr (finnerne i hånden) og med 2 finner efter mig. Jeg løber gennem en skov og springer i vandet og kommer først ud i lagunen. Da der skal holdes 30m afstand til min overfladebøje får jeg det bedste område for mig selv. Rapo springer i længere inde. Der er gået 25min og min puls er ved at være nede igen. Jeg fisker super langsomt i 1m kransnålalger. på 1½m vand og kigger efter fisk på bunden. Hov, det er da siden på en gedde??... kigge, kigge... jeg kan ikke se andet end gule pletter og skyder på 20 cm afstand. Haps! 35min og min første fisk er fanget. Jeg holder fisken op og råber "haista paska" til Rapo - der smiler og siger "good catch!"

Rapo går ned i bunden af lagunen og jeg følger efter. Jeg kan høre at han skyder, men i samme nu ser jeg en gedde Rapo må have overset og svømmet lige henover. Jeg skyder den på kort afstand. Pang! og jeg har nu 2 gedder efter 1time. Rapo fik en mindre brasen.

Den næste time ser jeg kun 1 fisk. En rimte/brasen som jeg skyder forbi på bunden under kraftig tangdække... Jagten er 5 timer lang og jeg keder mig. jeg svømmer ud af bugten og leder efter geddder langs kanterne. Efter 45 minutter har jeg heldet med mig og ser en gedde stå frit i blæretang. Da min trykluftharpun (50cm) har det med at ramme lidt højere end jeg sigter, drejer jeg løbet 90 grader og får dermed størrere margen til misvisningen på langs af gedden. Spyddet sidder fint og min 3 gedde er nu på stringeren.
Lidt kantafsøgning uden resultat foregår herefter. Så tjekker jeg lige et sivbælte på 10m bredde. Her, tæt på startområdet, burde der være tjekket mange gange af de 32 UV-jagere der nu har været i vandet i 4 timer. Men hov! der står en gedde med halen til mig en meter inde. Jeg prøver at få lidt vinkel på skuddet, men da jeg trykker af glider spyddet alligevel af på krabaten!!! - jeg svømmer sikkert hjem i god tid.

Resultat.
Jeg fik 3 gedder på i alt 4,8kg = 65 point.
Landsholdskammeraten Timo havde 4 gedder med en noget større snitvægt fanget på indersiden af yderskærene og han fik over 100 point. Resten af danskerflokken fangede 0 fisk - også Johan der ellers havde gennemtrawlet stort set hele dag2 området. Men Lars Sørensen fik faktisk fisk. 538g - den sidste skrubbe i Finland.

Konkurrence Dag 2
Jeg skal svømme sydpå - da konkurrenceområdet for dag2 ellers bliver meget "crowded". Egentlig en god taktik. Jeg vil ikke underholde med andet end at jeg så 4 gedder og en rimte. En af gedderne var meget stor og havde en hale som en fridykkerfinne. En anden gedde skød jeg lige henover hovedet på (fucking trykluftharpun!!) på 20cm afstand - hovedet var det eneste der stak frem fra blæretangen. og i det hele taget så opdagede alle gedderne bare mig før jeg så dem. Det gjorde at så snart jeg drejede hovedet mod dem og de følte sig "set" - så skred de... Jeg må bare blive mere skarp - også i gråvejr med ringe sigt... Den sidste gedde, så jeg (igen) lige før lukketid meget kort fra startområdet - endda i et 10 kvm område hvor Johan allerede havde tjekket tidligere.

Jeg trak altså en nullert,,, på dag2....og det er ikke særlig fedt. Men så må man bare komme igen jo... Tænke fejlene igennem og lære af dem.

Heligvis havde Johan klaret sig godt. 5 gedder og imponerende 132 point - ærgeligt at han skulle bomme dag1. Timo fik "kun" en rimte. Jeppe 1 brasen og Einar 1 gedde.

 

Så jeg sluttede som 3. bedste Dansker efter Timo og johan. På en 11. plads til Nordisk Mesterskab - ikke så skidt.

Så helt generelt kan vi konkludere til en anden finsk omgang at:

Det er sin sag at spotte gedder. Især i dårlig sigt og gråvejr.
Sivfiskeri er en disciplin hvor vi danskere er på voldsomt udebane i forhold til alle østlandende. Det skal trænes specifikt. Når man ligger i tæt tæt sivskov på 45cm vand og hiver sig fremad i superslow føler man sig lidt dum. Hvis man så ser en fisk (gedde, brasen, rimte) så gælder det om at dreje harpunen (i tætstående siv) over mod fisken uden at den føler sig truet. Det er meget svært. Og de fleste gange skrider fisken eller også ser man slet ikke noget... - og samtidig har man fornemmelsen af at en russer minuttet efter kunne gå ind det sted du lige har været og skyde sig et par fisk...


Vi danske hårdføre havsvømmere, kan faktisk godt svømme fra alle de der søfiskere. Og det kan godt svare sig at afdække store områder, men det er selvfølgelig altid en balance. Skal man fiske langsomt og mere effektivt, eller afdække større områder og derved se flere fisk...
50cm trykluftharpun er fin - hvis man er vant til at bruge den! Næste gang vil jeg have en 60-70cm elastikharpun med i stedet. Med tykke elastikker og meget kort spyd.


Efter konkurrencen var der karaoke på den lokale bar, præmieoverrækkelse og sponsorgaveuddeling. Bølgerne gik højt og finnerne er som tidligere skrevet et herligt, herligt folkefærd.

Til slut lige en stor tak til alle de andre der var med på turen, - og til alle jer der har læst med helt herned til


Yours truly,
Morten Villadsen

Så skulle vi til Norge, Kristiansund! 10 mand i et sommerhus. Dykke dagen lang fra den nydøbte gummibåd, "Søpølsen" - som vi havde trukket efter os hele vejen derop, og så skulle vi scoute til konkurrencen. Kristiansundcuppen er en international cup over 2 dage, hvor der kommer deltagere (70) fra hele verden (næsten). Blandt andet det berygtede franske landshold. Dagene gik hurtigt med sol og masser af fladt vand. Vi fik mange fine fisk. Samlede kammuslinger, havtasker og dykkede dybt under broerne. Jeg fik min hidtil største torsk på 8.5kg og en pæn Lubbe på 6kg. Men sjovest var oplevelsen med at jage lubber. Man dykker ned - bare 6-8m - og ligger sig i kelpen og venter. Så kommer der langsomt et par lubber til syne i det fjerne. De små kommer først og langsomt kommer de store også tæt på og ser hvad der er dumpet ned i deres "baghave". Vi kunne hurtigt have fyldt fryseren med filleter hvis vi havde skudt på alt hvad der rørte sig. Men sporten med at vælge de store ud var virkelig sjov. Hvor tæt kunne man komme?

Under broerne lå vi og dykkede dybt i store stimer af makreller og sej. Sindsygt spændende. Mange store fisk - og masser af vand - ned til 40m. Jeg nøjedes dog med 17m. Fra sommerhuset var der udsigt over skærgården og vi så jævnligt marsvin og havørne ud af vinduerne.

Til konkurrencen gik det ok. Første dag fik jeg 7 lubber hvoraf de 6 holdt mindstemålet på 1 kilo. Efter dag 1 lå jeg som nr. 21 - bedste Dansker var Johan Nielsen som i samme område som jeg havde fanget 14 fisk og lå på en 4. plads. Dag 2 var den vigtige dag. Her var mange fisk. Jeg fik 17 men kun 11 holdt målet. Johan kom desværre for sent ind med sin fangst  og blev disket - han lå ellers til at gå helt til tops... Bedste dansker blev Jeppe som blev nr 10. Jeg endte som nr. 20. Om aftenen var der fest og banket. Præmier osv osv. Vi hyggede os med det finske landshold og et par af nordmændene. Det tegner til at blive en fed social oplevelse at hænge ud med de samme mennesker til NM i Finland i starten af September. 

Den efterhånden traditionelle kajaktur i det østlige Skandinavien fik et ekstra twist i år, med en masse fridykning og træning til Nordisk Mesterskab. Sigtbarheden var overraskende god 3-7m og fiskene mange og store. Vi var 19 mand afsted i 10 kajakker. Vi så havørne dagligt og havde virkelig held med vejret. Myggene derimod, havde snarere held med os... 

Roskilde festival. Jeg havde arbejde for Danmark mod Landminer. Sammen med Mathilde - min søster. Vi havde skrevet nogle sange som vi skulle optræde med rundt omkring hvor det nu passede. og det viste sig at at rigtig mange gerne ville høre på vores meget grove sorthumor-prægede tekster sat på kendte børnemeldier og popsange...

Ja det var meget regn og meget mudder, men med den medarbejderluksus der nu fulgte med jobbet så lykkedes det at holde fanen højt i pløret. Trods vådt telt, vådt tøj og mange våde aftener. Musiskalsk var højdepunkterne: Beiruth, Nephew, Poeten og Lillebror, Flaming lips og Muse. Der var mange andre højdepunkter blandt andet den gratis kaffe i Strandbaren (UXO) som Danmark mod Landminer stod for. Eller den dag hvor det var varmt nok til at jeg sprang i søen og tog mig en lur i græsset mens jeg lufttørrede... Og som altid: Den helt særlige Roskilde Stemning som gennemsyrer alt og alle... See you next year!

Johan, der vandt DM i Uv-jagt (07) havde inviteret mig (og nogle andre) til Tromsø hvor han var igang med at færdiggøre et semester på biologistudiet. Jeg var først lidt i tvivl, men det endte med at jeg kunne få en uge passet ind 7-14 juni. Det skulle jeg ikke fortryde.

Jeg blev hentet af Jacob Hjort i Lufthavnen og vi tog straks ud og dykkede. Meget spændende! Store muslingeskaller og op til 10m lange snørebåndstangplanter lavede en meget spændende undervandsjungle og her gik der torsk. På 3-8m vand dykkede jeg ned og svømmede gennem tangen og ind i mellem fik jeg med et "sniper"skud taget en torsk. De var mellem 1 og 2 kg men det var et meget spændende dyk . koldt, nye omgivelser og lidt strøm... og mange fisk.

 

Dagen efter tog vi til Hella. En kraftig tidevandsstrøm. Her vrimlede det med små sej og enkelte omkring kiloet, men dem gik vi ikke efter. Her var håbet at finde, fotografere og skyde havkat! Og det gjorde vi så. Hurtigt fandt jeg en kat og jacob Fotograferede ivrigt mens jeg skød den og kæmpede med den i overfladen. Den vejede 8 kg. Jeg fandt 2 til på samme størrelse og begyndte at læggemig ud midt i strømmen og dykke dybt (10-12m). Ret spændende. Store kelp-planter med mange sej og lidt torsk ind i mellem. Jeg kiggede efter stortorsken (ugen inden var der blevet nakket en på 8kg) men fandt den ikke. Da jeg skulle på land tog det mig 10minutter at svømme 200m pga strømmen og havkattene på slæb, men det lykkedes at komme ind før tidevandsstrømmen virkelig tog fat... Man skal have respekt for strøm. Meget.

 

Nu skulle vi ud på Kvalsundet. 4 dykkere i en båd og en bådfører. Vi drønede rundt og prøvede rigtig mange forskellige steder i "Kvalsundet" men efter en hel dag var den eneste fisk den Kuller som bådføreren havde fanget fra sin stang, og det endte med at de slagne fiskere måtte samle muslinger for at få noget med hjem... Hjem til festen på kollegiet, hvor Johan boede.

 

Dagen efter var også en dag uden fangst. Sammen med Jacob dykkede vi tæt på Hella, men selvom vi både så torsk, sej og havkat så var de enten for små eller for sky til at vi fik noget med hjem. til gengæld fik vi en karruseltur i en malmstrøm 30m fra land. Det var en mærkelig oplevelse.

 

Nu skulle jeg ud selv. Jeg dykkede i snørebåndsjunglen i Sandnessund. Jeg havde lånt Johans kniv for at se om jeg evt. ville bytte med min... Jeg var ikke særlig god til de torsk. Jeg så mange, men fik ofte skræmt dem eller simpelthn skudt forbi. Så jeg var glad da jeg så en havkat ligge på bunden... den skulle jeg da nok kunne ramme. Da den så ud til at ville blive skræmt og svømme væk, skød jeg lidt hurtigt ind i siden af dens grimme hovede. Spyddet gik kun 3-5cm ind og modhagen rørte slet ikke fisken. Jeg svømmede hurtigt ned og fik lidt hold på dyret, men det dårlige skud gjorde at jeg ikke havde så meget kontrol så det var en lidt hektisk aflivning med Johans kniv og en lidet elegant håndtering af det hele. nå, men på stringeren kom den da. Jeg svømmede videre og et par minutter efter opdagede jeg at jeg havde tabt Johans kniv... Åh.... Nå, men jeg kunne da lige vende tilbage til Havkatområdet og se om jeg ku være heldig. Måske var det i første dyk, eller i detandet... men det virkede uanset fuldstændigt vildt at jeg rent faktisk genfandt kniven på bunden og kunne så sætte den ordentlig opå plads.

 

Sidste fiskedag var jeg ude efter Helleflynder, men trods mange dyk så fandt jeg ingen. Tilgengæld fik jeg mange sjove møder med Havkat og torsk. Bland andet to små torsk der fulgte efter mig (under mig) som Sharksuckers under en haj. Det har jeg alligevel ikke prøvet før. Der var også rigtig mange sej, og jeg fik prøvet lidt Aspetto (vente) teknik på bunden omgivet af fiskestimer og på udkig efter den store rovfisk. Jeg havde været i vandet i 3-4 timer da det skete at jeg rev hul på buksen. Nu blev jeg for alvor kold i vandet som var 6 grader "varmt", men det var virkelig et spændende sted og så fik jeg mig også 2 pæne havkatte til sidst. Efter 5 timer var jeg helt og aldeles kold og min hud i ansigtet der ikke havde været tildækket var blevet usmidig, rynket og pergamentagtig og farveforladt... Begyndende forfrysning?

 

Det hjalp lidt at skulle posere med de tunge havkatte og få lidt tøj på. Den største kat vejede 13-15kg og jeg ærgrede mig over at jeg ikke havde min vægt ved hånden så jeg kunne få en præcis vægt på min hidtil allerstørste fisk.  

 

De sidste to døgn jeg var Nordnorge lavede vi en krabbetur til "Murmansk" eller sådan noget ovre østpå. Her satte russerne "kamchatkakrabber, Kongekrabber, eller dræberkrabber ud for nogle år siden. Denne kæmpekrabbe formerer sig helt vildt og ødelægger bevoksningen i fjorden og æder fiskenes æg... så efter 12 timer i bil var det med god samvittighed at vi gik amok i en blodrus af krabberklør, kæmpeskjolde og lange tornede ben... Så fandt vi noget sne og kølede krabbekødet ned og kørte hjem til Tromsø igen... i midnatssol gennem Finland og undervejs så vi rener, elg, ræv, tjur og havørn.

 

Til slut lige en stor tak til alle der var med på turen. Det var helt fantastisk. Vi gør det igen! - Eller også finder vi på noget andet...

 

 

Ok alle undervandsjagtentusiaster og fiskegale besøgende :

Disse fotos (SEAFOOD)er en samling af alle de fisk jeg fik fanget/skudt og fotograferet fra November til Februar hvor jeg ombord på Naveren krydsede Atlanten og som backpacker på Tobago fordrev tiden på Pirates Bay med UV-jagt.

Desværre fik jeg ikke fotograferet min 4kgs Jack fra Dominica og af gode grunde ikke den guldmakrel (+10kg) der gemte sig under olietønden et par hundrede km fra land. Jeg skød den godt - lige bag hovedet - og kæmpede med den i et kvarter før den slap væk over 3kms dybde. Først sprang den snoren der forbinder spyddet og harpounen. Men så svømmede jeg den op og fik fat i spyddet. På det tidspunkt var den tæt på at være døende og stadig kraftigt blødende. Med håndkraft jog jeg spyddet godt ind i kødet igen i siden - og der troede jeg faktisk at det villle sidde fast... og den var da også begyndt at ligge helt stille, på det tidspunkt var det efterhånden også 10min siden at jeg havde ramt den første gang... Men i en sidste kraftanstrengelse hvor jeg ellers forsøgte at få fingre i gællerne eller munden på den ( bare for at holde den fast) så slap spyddet sit tag og linen smuttede gennem det første hul jeg havde lavet i gællerne... og den store smukke døende fisk faldt og faldt i det store dybe blå... ak, ak, ak .... den kamp kæmper jeg stadig i drømme...

 

For en god orden skyld kan jeg sige at alle fangster (på nær den der mærkelige aflange monsterfisk) blev spist og smagte glimrende. 

Velkomst i lufthavnen og eftermiddagshygge med familie. En ordentlig stak af breve og en masse regninger og et forsigtigt kig på min webbank. Her er sandelig mørkt og her er virkelig koldt - jo; jeg er i København igen. Glæder mig til se en masse af jer der har fulgt med her på siden (1781 besøg siden december) og håber i har haft glæde af billeder og kortfattede indlæg. Nu starter et helt nyt eventyr... og min nærmeste fremtid er faktisk mindst lige så spændende for mig som det jeg lige har afsluttet. Det holder forhåbentlig aldrig op. Stay tuned. 

Guyana er et meget overset land. De snakker ellers engelsk og har baade regnskov og soede indianere. Masser af savanner, bjerge og vilde dyr og en venlig landbefolkning der lever uden vand og elektricitet. I en bus paa vej ud af hovedstaden fik vi en invitation af det lokale "overhoved" i den indiansk/creolske minisamfund " Aranaputa". Han hed Ryan Benjamin og ville gerne have os paa besoeg. Men vi havde lige et par andre landsbyer der skulle besoeges foerst. Vi sejlede i udhuggede kano, vandrede i regnskoven og havde virkelig gode oplevelser ( se billeder) inden vi havnede hos Ryan. Her boede vi saa med hans familie i tre dage og vandrede i bjergene og besoegte den lokale skole og alt saadan noget. Men pengene slap alt for hurtigt op og uden for hovedstaden er der ikke banker, hvor man kan toemme sit visakort yderligere... Saa vi maatte til Brasilien for en kort bemaerkning og videre til Venezuelas Gran Sabanna.

 

I Venezuela tog vi paa jeeptur og ud at ride paa heste i bjergene. Badede i vandfald og besoegte en landfamilie med en Tucan som kaeledyr og adskillige indianske alkoholiske drikke vi lige skulle smage. Faktisk en rigtig laekker og frugtagtig oplevelse. Venezuela forlader vi nu idag (sidder i Caracas airport) og flyver til Trinidad, hvor det er planen at vi skal i sumpen og spotte krokodiller og andet godt... Efter et badestop paa en lille uges tid paa Tobago er turen jo egentlig ogsaa snart ved at vaere ovre... 16. feb sent ved tidlig middagstid er jeg forhaabenlig paa dansk grund igen. Ses en af dagene? - Det haaber jeg...

 

Ok. Juleaften blev holdt paa vulkanoeen Montserrat. Her boede engang 11,000 mennesker, men saa lagde vulkanen 2 tredjedele af oeen oede (inklusiv hovedstaden) i 1997 saa nu bor her lidt under 4000. Turister er her faa af, da hotellerne ligesom alt andet ogsaa blev begravet i aske. Modtagelsen man som besoegende faar paa en saadant sted er altsaa anderledes end resten af Caribien hvor krydstogtturister præger de lokales opfattelse af besøgende.. Her laa vi for anker og snorklede og gik ture, fejrede jul og besoegte den forladte hovedstad d. 22-25 december, mens pelikanerne styrtdykkede om ørerne på os og ankeret mistede sit hold et par gange. Hoved attraktionen er selvfølgelig vulkanen og den forladte by. En askegraa tom hovedstad, hvor alt er rustet paa grund af surt klima er en uforglemmelig oplevelse. Vi gik ind i et tilfaeldigt hus hvor der stod en rusten opvask, hvor toejet hang i skabene og plakaterne paa teenagevaerelset understregede at dette hus - som alle de andre - var blevet forladt i 1997.

Julen blev rigtig hyggelig. Selvom askenedfaldet fra vukanen fyldte hele horisonten og luftsirenerne gik kl 18.... hvorefter vi blev informeret om at "The alert level has now increased from level 3 to 4, because of the increasing volcanic activity the last few hours. This is not a dome collapse, but surely an increased activity..." Hoejeste alarmberedskabsniveau er "level 5" . Radioen spillede derefter fortsat julemusik og vi tog billeder af den spekatakulaere askefyldte solnedgang. Maden kom op fra koekkenet og vi forspiste os i Ris a la Mande og alt saadan noget... en god jul... Uforglemmelig.

 

Nu er vi paa Dominica hvor vandet er klart, fiskene talrige, regnskoven frodig og bjergene stejle. Rastafari og oprindelige Caribiske indianere saetter paa hver deres maade praeg paa denne relativt uspolerede naturoe. Alle steder og oeer vi hidtil har vaeret ville jeg oenske jeg havde en maaned til at udforske - (maaske med undtagelse af Atlanterhavet... 15 dage er nok) - og det er med haab om at komme tilbage, at jeg sejler væk fra hver eneste oe. I morgen sejler vi syd på i 24 timer mod grenadinerne, der er nogle bounty-oeer der ligger som perler på en snor syd for Saint Vincent. Ogsaa spaendende og igen, kun alt for kort tid til andet end bare kratte lidt i overfladen...

 

Glaedelig jul til alle - tjek Naveren.dk for billeder og andres rejsebeskrivelser.

 

Yours truly, Morten - skriv evt. en kommentar her paa siden... det er hyggeligt.

Dette er mere Caribien som jeg havde forestillet mig det, "mon". "Ya, man" hvor end man kommer hen bliver man hilst på "how you doing, guy?" og så svarer man "cool, mon", "allright, no problem", "OK, man" osv osv osv... det er ret fedt!

Vi ankom igår og dette er et heftigt sejlermekka. Her kommer alle store skibe til før eller siden og skibene her er enorme. Eric Claptons båd "Va bene" ligger her ogsaa... og verdens stoerste sejlskib... det er ikke småting... Master over alt. Og grunden hertil er historisk - hele den engelske flåde brugte disse to taet beliggende havne "English Harbour" og "Falmouth Harbour" som shelter i orkan sæsonen. Disse havne er fantastiske naturhavne og man foeler man ligger for anker i en sø naar man ligger her. I dag fik jeg endelig lejet en cykel, og det var god timing. Antigua er lille og relativ flad sammenlignet med de andre Caribiske Vulkanøer. Superfedt at køre rundt! Mødte mange søde mennesker, Ya cool, man... og endte med at punktere 20 km fra hovedstaden hvor jeg skulle aflevere cyklen igen og jeg havde sådan ca. 1½ time... så jeg gik og jeg blaffede og blev samlet op... ya, cool, mon... og sådan gik den dag...

Vi ender med at holde jul på Montserrat. En ø hvor den sydlige halvdel er ubeboet siden 2003 hvor vulkanen ødelagde alt inklusiv hovedstad og lufthavn... der bor nu kun 4000 mennesker og al turisme forsvandt med de hoteller der alle som et laa i hovedstaden paa sydøen... Det bliver spaendende og saa er harpunjagt tilladt. Ikke daarligt. Egentlig meget godt at øen stadig er under britisk styre hvad det angaar.

Vi er blevet 10 i alt paa båden og det betyder blandt andet at man 1: ikke har madvagt særlig tit 2: skynder at få sig lidt plads og ro og privatliv når man så endelig er i havn. Selvom Naveren er et stort skib så kan 10 mennesker godt få det til at føles lidt småt... jeg tænker med gru på de fortællinger om de gange hvor man har været 12-14 mennesker med børn osv ombord. Men det er heldigvis ikke tilfældet nu - og et mindre irritationsmoment som på ingen måde skygger over de fantastiske steder vi besøger og de søde mennesker der også findes i land - udenbfor båden... og så er de  ( i øvrigt) nogle meget dejlige og søde mennesker der er med ombord - vi er bare 10 stks... :)  Glædelig jul til alle som jeg ikke får sagt det til på anden måde. Fantastisk glædelig jul!  Husk hvad det er vi fejrer og hvad vi gerne vil have julen til at være. Virtual Love, Morten.  

Vi ligger for anker bag en knold. Rundt om knolden snorkler vi. Her er enormt stille og roligt. Vi har ca. 3-4 byger om dagen af smaa 10 minutters varighed. Det er ret flot at ligge og kigge op paa en vandoverflade som er udsat for tropisk regnskyl... Jeg ved ikke om det er pga temperaturen eller hvad men jeg oplever virkelig at mine fridykpraestationer vokser... 1;30 aktive minutter under overfladen og ned til 12 meter... det er virkelig fedt. - og jeg skal nok passe paa... :°) 

Jeg har baadvagt idag - og det inkluderer udover rengoering og vagt: madlavning. Det er simpelthen dejligt at faa lov til at lave mad til en masse mennesker. Paa det seneste i Kbh har jeg jo sjaeldent lavet mad - saadan rigtig - saa er det faktisk ret fedt at saette musik paa baadens anlaeg og saa rende rundt og bage, brase og kokkerere til sveden springer af panden og forventingen hos den oevrige besaetning stiger... I dag skal jeg lave sushi, barracudagryde (skudt i gaar), og til aften bliver det noget wahoo med ris, kokos og frugter...

 

Naveren har faaet en julekalender. Hver aften forvandler Rasmus og jeg os til nisserne "Marmarnis" og "Bundprop" som er to skibsnisser der er paa vej til Groenland, men desvaerre er havnet paa det forkerte skib der tager dem til Caribien hvor Julemanden slet ikke opererer - til gengaeld findes den karibiske pendant til jul'manden , nemlig cool'manden! Men han gaar ind for en lidt anden maade at fejre jul paa - blandt andet er julestressen afskaffet!!!

og de gaver han deler ud skal man ikke goere sig fortjent til. Gaverne bestaar i oevrigt udelukkende af: Rompunch, fjolletobak og haengekoejer, hvorfor en nisse under Cool'man (kendt som "happynis") ikke er travlt optaget med at pakke gaver ind, men med at blande, rulle og flette ovennaevnte 3 gavetyper... Det endelig plot er overraskende - og bliver ikke afsloeret her af frygt for at besaetningsmedlemmer kigger med...

Det kan maaske vaere svaert at forstaa for jer i DK, men vi (og publikum paa baaden) synes faktisk at det er vaeldigt morsomt - og julekalenderen er en gentagen kilde til morskab. Jeg maa her straks og uforbeholdent rose Rasmus's dramatiske talent. Jeg fungerer mest som idemand musiker, komponist af titelsangen (Jul i Caribein) og statist med mange replikker...

 

Jeg er i oevrigt igang med en skrabekalender, som Elisabeth (tak!) har givet mig med - og mangler kun 5 juletraer foer at jeg har en million at stoppe i det sorte hul paa min bankkonto... Det glaeder jeg mig meget til.

 

Hav det godt - whereever you are...

 

 

I gaar fik vi land i sigte! Efter mere end 2 uger paa havet foeltes det underligt selvfoelgeligt at vi nu var kommet til Caribien. Maaske fordi Columbus allerede havde opdaget oeerne for 514 aar siden og maaske fordi vi paa det elektroniske soekort kunne foelge med i hvornaar vi kom inden for synsvidde af de yderste fyrtaarne paa det franske oversoeiske territorium; Guadeloupe, der bestaar 2 taetbeliggende hovedoeer og et par mindre i naerheden.

Umiddelbart inden landkending fangede vi et kaempe fiskenet med roret og laa helt stille med fulde sejl... ikke saerligt rart... jeg maatte kravle lidt uden for baaden og hive oeverste boejeline indenbords, og da vi derefter cuttede kom det naesten frit, men hele det nederste del af nettet sad stadig fast, men efter lidt dramatiske sekunder fik vi ogsaa skaaret det af og haabede blot paa at der ikke sad noget fast i skruen som vi skulle bruge naar vi skulle til at manoevrere inde i havnen. Det gjorde der heller ikke.

 Turen over Atlanten var ikke den strabserende og voldsomme tur jeg troede det ville vaere. Det var meget roligt, og de store boelger og baadens rulning besvaerliggjorde godt nok madlavningen en del men den generelle trivsel ombord var ikke i fare for mit vedkommende. Maaske kun naar enkelte paa besaetningen ikk trivedes af den ene eller anden grund. Paa en baad kan man ikke glaedes eller miste modet uden at alle paavirkes i en eller anden grad. Heldigvis var det et staerkt hold jeg var en del af - og kraefter, humoer, mod og overskud var aldrig i naerheden af at svaekkes selv naar der var daarlige maver, traette smaa oejne og tekniske problemer. Paa ingen maade. De her folk kan deres kram og har raa maengder af kraefter og overskud. Det var fedt - for det kunne vi alle maerke og saa kunne vi alle slappe af. Bede om en frivagt eller paa en maade aflastes hvis der var brug for det. Velvilje, forstaaelse og samarbejde. Ja tak!

 

Tempoet over atlanten er utrolig lavt. man skal virkelig tage sig sammen for at lave selv det mindste - man sidder bare og kigger eller sover eller laeser lidt. Og et dagsprojekter a la toejvask elller haarvask er nok til at holde en beskaeftiget en hel dag... og bagefter tager man sig en lur eller sidder og haenger og venter paa at man skal paa vagt igen. Men saa lige pludselig brydes dvalen af et skoede (reb) der spraenger, en fisk der bider paa krogen eller en hval der blaaser ved siden af baaden. paa ingen tid er alle opmaerksomme og helt oppe at koere indtil det driver over - hvalen er svoemmet bort, fisken renset og skoedet repareret... saadan gik der 15 doegn og jeg ved ikke hvor de blev af. Fik naesten skrevet dagbog hver dag, men det var altsaa ogsaa en kamp nogle dage. Alle var bare saa dovne. Og det smittede af - paa alle.

 

Vi ligger i Point a Pitre og i morgen lejer jeg en mountainbike og udforsker lidt - isaer oeens vulkan. Jeg skal lige have gang i benmusklerne igen... og have fyret lidt parloer-fransk af...

Saa er det simpelthen i morgen at sejlene saettes. vi laegger fra land. Krydser fingrer for at alle spraekker/utaetheder/rustpletter er fundet og ordnet - og at vi ikke skal reparere noget som helst foer Caribien. 

 

Der er enighed om at nu skal vi bare afsted! Jeg er i hvert fald helt enig med mig selv!

 

Der svoemmer et par havskildpadder som skal have selskab dernede paa Kap Verde. Der svoemmer ogsaa et par delikate tun. Og Creoler mennesker der skal besoeges og droemme der skal leves.

 

Naeste opdatering bliver omkring d. 9 december hvor vi har krydset dammen....

 

Jeg sejler allerede...

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg har næsten pakket færdigt. Jeg er så klar som jeg kan blive. Og alligevel er der en hel uge til afgang. 3 dages arbejde og et par dage med at besøge vener og familie. Mest fordi det er en god anledning mere end noget andet. 3½ måned er trods alt ikke såå længe.

Jeg har lige fået en melding om at Skibet (naveren.dk) havde haft nogle problemer på 4 dages krydset til Kanarieøerne og at vi nok må påregne noget reparation på Tenerife - men det skullenok også være til at klare.

 

Glæder mig til :

At besøge Kap Verde øerne - det må være et af de mest oversete steder i verden. Glæder mig til at høste lidt af deres ikke erhvervsudnyttede fiskeressourcer. At skyde sig en ordentlig tun, wahoo eller guldmakrel med harpunen vil være en opfyldelse af en stor drøm.

 

At krydse Atlanten. Det må næsten blive meditativt at være på vand i 14 dage i træk. Kun afbrudt af vind, vejr og held med fiskelinen.

 

At se land efter 14 dage - på den anden side. At have sejlet i Columbus' kølvand.

 

At opleve Caribien. Så mange øer og stater man ikke ved noget som helst om.

 

At forlade skibet og rejse over land med Elisabeth gennem det nordlige Sydamerika. Har I nogensinde hørt om et land der hedder Guyana?

 

At besøge Trinidad og opleve forberedelserne til Caribiens største Carneval!

 

At komme afsted - og stoppe med at drømme - at være tilstede der hvor jeg nu engang er. (det kan være lidt svært med en pakket rygsæk og pas og billetter parat.)

 

At komme hjem igen...