Så skulle vi til Norge, Kristiansund! 10 mand i et sommerhus. Dykke dagen lang fra den nydøbte gummibåd, "Søpølsen" - som vi havde trukket efter os hele vejen derop, og så skulle vi scoute til konkurrencen. Kristiansundcuppen er en international cup over 2 dage, hvor der kommer deltagere (70) fra hele verden (næsten). Blandt andet det berygtede franske landshold. Dagene gik hurtigt med sol og masser af fladt vand. Vi fik mange fine fisk. Samlede kammuslinger, havtasker og dykkede dybt under broerne. Jeg fik min hidtil største torsk på 8.5kg og en pæn Lubbe på 6kg. Men sjovest var oplevelsen med at jage lubber. Man dykker ned - bare 6-8m - og ligger sig i kelpen og venter. Så kommer der langsomt et par lubber til syne i det fjerne. De små kommer først og langsomt kommer de store også tæt på og ser hvad der er dumpet ned i deres "baghave". Vi kunne hurtigt have fyldt fryseren med filleter hvis vi havde skudt på alt hvad der rørte sig. Men sporten med at vælge de store ud var virkelig sjov. Hvor tæt kunne man komme?

Under broerne lå vi og dykkede dybt i store stimer af makreller og sej. Sindsygt spændende. Mange store fisk - og masser af vand - ned til 40m. Jeg nøjedes dog med 17m. Fra sommerhuset var der udsigt over skærgården og vi så jævnligt marsvin og havørne ud af vinduerne.

Til konkurrencen gik det ok. Første dag fik jeg 7 lubber hvoraf de 6 holdt mindstemålet på 1 kilo. Efter dag 1 lå jeg som nr. 21 - bedste Dansker var Johan Nielsen som i samme område som jeg havde fanget 14 fisk og lå på en 4. plads. Dag 2 var den vigtige dag. Her var mange fisk. Jeg fik 17 men kun 11 holdt målet. Johan kom desværre for sent ind med sin fangst  og blev disket - han lå ellers til at gå helt til tops... Bedste dansker blev Jeppe som blev nr 10. Jeg endte som nr. 20. Om aftenen var der fest og banket. Præmier osv osv. Vi hyggede os med det finske landshold og et par af nordmændene. Det tegner til at blive en fed social oplevelse at hænge ud med de samme mennesker til NM i Finland i starten af September. 

Den efterhånden traditionelle kajaktur i det østlige Skandinavien fik et ekstra twist i år, med en masse fridykning og træning til Nordisk Mesterskab. Sigtbarheden var overraskende god 3-7m og fiskene mange og store. Vi var 19 mand afsted i 10 kajakker. Vi så havørne dagligt og havde virkelig held med vejret. Myggene derimod, havde snarere held med os... 

Roskilde festival. Jeg havde arbejde for Danmark mod Landminer. Sammen med Mathilde - min søster. Vi havde skrevet nogle sange som vi skulle optræde med rundt omkring hvor det nu passede. og det viste sig at at rigtig mange gerne ville høre på vores meget grove sorthumor-prægede tekster sat på kendte børnemeldier og popsange...

Ja det var meget regn og meget mudder, men med den medarbejderluksus der nu fulgte med jobbet så lykkedes det at holde fanen højt i pløret. Trods vådt telt, vådt tøj og mange våde aftener. Musiskalsk var højdepunkterne: Beiruth, Nephew, Poeten og Lillebror, Flaming lips og Muse. Der var mange andre højdepunkter blandt andet den gratis kaffe i Strandbaren (UXO) som Danmark mod Landminer stod for. Eller den dag hvor det var varmt nok til at jeg sprang i søen og tog mig en lur i græsset mens jeg lufttørrede... Og som altid: Den helt særlige Roskilde Stemning som gennemsyrer alt og alle... See you next year!

Ja, så tog vi lige en søndagstur, da vi havde hørt om et hotspot...

Joachim brillierede med at spotte fiskene vadende oprejst på 30cm vand og uden svømmefødder på, og skubbende sig langs bunden med hånden nedlagde han lige et par multer... 1½ times gåtur hver vej til "hotspottet"... Hmmm... om ikke andet så var vejret flot og selskabet godt... og et nyt terræn prøvet af.

Johan, der vandt DM i Uv-jagt (07) havde inviteret mig (og nogle andre) til Tromsø hvor han var igang med at færdiggøre et semester på biologistudiet. Jeg var først lidt i tvivl, men det endte med at jeg kunne få en uge passet ind 7-14 juni. Det skulle jeg ikke fortryde.

Jeg blev hentet af Jacob Hjort i Lufthavnen og vi tog straks ud og dykkede. Meget spændende! Store muslingeskaller og op til 10m lange snørebåndstangplanter lavede en meget spændende undervandsjungle og her gik der torsk. På 3-8m vand dykkede jeg ned og svømmede gennem tangen og ind i mellem fik jeg med et "sniper"skud taget en torsk. De var mellem 1 og 2 kg men det var et meget spændende dyk . koldt, nye omgivelser og lidt strøm... og mange fisk.

 

Dagen efter tog vi til Hella. En kraftig tidevandsstrøm. Her vrimlede det med små sej og enkelte omkring kiloet, men dem gik vi ikke efter. Her var håbet at finde, fotografere og skyde havkat! Og det gjorde vi så. Hurtigt fandt jeg en kat og jacob Fotograferede ivrigt mens jeg skød den og kæmpede med den i overfladen. Den vejede 8 kg. Jeg fandt 2 til på samme størrelse og begyndte at læggemig ud midt i strømmen og dykke dybt (10-12m). Ret spændende. Store kelp-planter med mange sej og lidt torsk ind i mellem. Jeg kiggede efter stortorsken (ugen inden var der blevet nakket en på 8kg) men fandt den ikke. Da jeg skulle på land tog det mig 10minutter at svømme 200m pga strømmen og havkattene på slæb, men det lykkedes at komme ind før tidevandsstrømmen virkelig tog fat... Man skal have respekt for strøm. Meget.

 

Nu skulle vi ud på Kvalsundet. 4 dykkere i en båd og en bådfører. Vi drønede rundt og prøvede rigtig mange forskellige steder i "Kvalsundet" men efter en hel dag var den eneste fisk den Kuller som bådføreren havde fanget fra sin stang, og det endte med at de slagne fiskere måtte samle muslinger for at få noget med hjem... Hjem til festen på kollegiet, hvor Johan boede.

 

Dagen efter var også en dag uden fangst. Sammen med Jacob dykkede vi tæt på Hella, men selvom vi både så torsk, sej og havkat så var de enten for små eller for sky til at vi fik noget med hjem. til gengæld fik vi en karruseltur i en malmstrøm 30m fra land. Det var en mærkelig oplevelse.

 

Nu skulle jeg ud selv. Jeg dykkede i snørebåndsjunglen i Sandnessund. Jeg havde lånt Johans kniv for at se om jeg evt. ville bytte med min... Jeg var ikke særlig god til de torsk. Jeg så mange, men fik ofte skræmt dem eller simpelthn skudt forbi. Så jeg var glad da jeg så en havkat ligge på bunden... den skulle jeg da nok kunne ramme. Da den så ud til at ville blive skræmt og svømme væk, skød jeg lidt hurtigt ind i siden af dens grimme hovede. Spyddet gik kun 3-5cm ind og modhagen rørte slet ikke fisken. Jeg svømmede hurtigt ned og fik lidt hold på dyret, men det dårlige skud gjorde at jeg ikke havde så meget kontrol så det var en lidt hektisk aflivning med Johans kniv og en lidet elegant håndtering af det hele. nå, men på stringeren kom den da. Jeg svømmede videre og et par minutter efter opdagede jeg at jeg havde tabt Johans kniv... Åh.... Nå, men jeg kunne da lige vende tilbage til Havkatområdet og se om jeg ku være heldig. Måske var det i første dyk, eller i detandet... men det virkede uanset fuldstændigt vildt at jeg rent faktisk genfandt kniven på bunden og kunne så sætte den ordentlig opå plads.

 

Sidste fiskedag var jeg ude efter Helleflynder, men trods mange dyk så fandt jeg ingen. Tilgengæld fik jeg mange sjove møder med Havkat og torsk. Bland andet to små torsk der fulgte efter mig (under mig) som Sharksuckers under en haj. Det har jeg alligevel ikke prøvet før. Der var også rigtig mange sej, og jeg fik prøvet lidt Aspetto (vente) teknik på bunden omgivet af fiskestimer og på udkig efter den store rovfisk. Jeg havde været i vandet i 3-4 timer da det skete at jeg rev hul på buksen. Nu blev jeg for alvor kold i vandet som var 6 grader "varmt", men det var virkelig et spændende sted og så fik jeg mig også 2 pæne havkatte til sidst. Efter 5 timer var jeg helt og aldeles kold og min hud i ansigtet der ikke havde været tildækket var blevet usmidig, rynket og pergamentagtig og farveforladt... Begyndende forfrysning?

 

Det hjalp lidt at skulle posere med de tunge havkatte og få lidt tøj på. Den største kat vejede 13-15kg og jeg ærgrede mig over at jeg ikke havde min vægt ved hånden så jeg kunne få en præcis vægt på min hidtil allerstørste fisk.  

 

De sidste to døgn jeg var Nordnorge lavede vi en krabbetur til "Murmansk" eller sådan noget ovre østpå. Her satte russerne "kamchatkakrabber, Kongekrabber, eller dræberkrabber ud for nogle år siden. Denne kæmpekrabbe formerer sig helt vildt og ødelægger bevoksningen i fjorden og æder fiskenes æg... så efter 12 timer i bil var det med god samvittighed at vi gik amok i en blodrus af krabberklør, kæmpeskjolde og lange tornede ben... Så fandt vi noget sne og kølede krabbekødet ned og kørte hjem til Tromsø igen... i midnatssol gennem Finland og undervejs så vi rener, elg, ræv, tjur og havørn.

 

Til slut lige en stor tak til alle der var med på turen. Det var helt fantastisk. Vi gør det igen! - Eller også finder vi på noget andet...

 

 

Jeg har jo i et stykke tid brugt meget fritid på at fridykke med harpun og skyde fisk. I Portugal, Spanien Danmark og Caribien. Men jeg er først for nylig begyndt at interessere mig for konkurrencedelen af sporten.

 

Så jeg tog til de åbne danske mesterskaber i Undervandsjagt og stillede op for internetklubben, "Klumpfisken".

For at gøre en lang historie kort, så gik det alt i alt godt og jeg endte på en 7.plads. Og denne placering kvalificerede mig til et udtagelsesstævne og gav mig således mulighed for at konkurrere med de andre til stævnet om at komme på landsholdet.

 

Så Lørdag morgen 17 maj kører Jeppe, Timo og jeg til Ristinge Camping på Langeland, hvor stævnet afholdes. Humøret er højt, trods tunge øjenlåg, og vi kører mod Keldsnor Fyr hvor lørdagens jagt skal være. Vinden var let og lige på kysten og strømmen var moderat og nordgående.

Vi plaskede i på en 5 timers jagt. Jeg besluttede at fiske på 5.5m -7m dybde. Der skulle angiveligt være mulighed for fisk over det hele. Efter 1time havde jeg dog ingenting. Efter 1½ havde jeg en skrubbe. Sigten var generelt dårlig men på +5m dybde var der næsten 3m udsyn.

Jeg dykkede med strømmen med bundtider omkring minuttet. Hov Torsk! Zak - lige bag øjet. Op på stringeren og videre. De næste 2 timer fik jeg 1 flad og i alt 5 torsk!!. 2 af dem stod frit, 2 i strømlæ bag sten - og den største (2.01kg) stod foran en sten og den skød jeg idet den flygtede. Super! Nu vidste jeg at jeg var godt kørende i konkurerencen - men tanken om at de andre sikkert havde fået endnu flere torsk var hele tiden i baghovedet.

På et tidspunkt forsvandt stenrevene og en sandørken overtog. Jeg fandt en enkelt skrubbe til og besluttede mig at svømme langs kysten tilbage og kigge efter multer. Der var egentlig ok sigt her på det lave, men ingen fisk. Lige indtil jeg opdagede en skrubbe i flugt - og en til! .. Den næste (nu var jeg forberedt) fik jeg fat på og jeg havde nu 5 torsk og 4 skrubber og 2 trætte ben.

Med 45 minutter tilbage besluttede jeg mig for at gå langs stranden tilbage startstedet. Bare tæer, trætte fødder, skarpesten, 7mm neopren og høj sol + 10kg fisk og et blybælte gjorde at jeg havde ret ondt af mig selv, og hele tiden gav mig selv en højlydt peptalk for ikke at gå ned psykisk. Undervejs blev jeg (ret morsomt) forfulgt af en tysker med kamera der vill have mig til at stå stille, og jeg var næsten for forpustet til forklare at det kunne jeg ikke og jeg havde meget travlt. Efter 1km i lunten langs en kyst med knytnævestore kuglesten (virkelig noget lort at gå på!) krydsede jeg en græsmark og de sidste 500m i et pløjespor foregik slæbende og kraftigt stønnende. Da jeg nåede tilbage var der 12 min til deadline og jeg fik sorteret mine fisk. Desværre var en af mine torsk 1cm for kort (44cm) så den talte ikke.  Og selvom der generelt var fanget fint med torsk, havde de andre deltagere max fanget 3 og ingen torsk var større end min den største.
Jeg havde lagt mig i spidsen med over 17.000 point og med nærmeste konkurrent (Jens , Kalundborg) på de 10.000 point så det helt godt ud. Timo havde ikke fanget torsk og Johan (DK-Champ) var til polterabend. Så med smil på læben og et komfortabelt forspring tog vi i Brugsen, købte øl (kun et par styks) og grillede fisk og kotelleter på Campingpladsen, mens to veteraner Lars Sørensen og Willy Holt fortalte røverhistorier fra den gang der virkelig var fisk i havene (( de gutter burde udgive en DVD! )).

Dag 2
Stadig vinden lige på og strømmen stærk og nordgående. En anelse dårligere sigt. Nu var en festramt Johan (Dk Champ) ankommet. Og DK nr2 (Søren Gade) var også på banen... Men der skulle godt nok meget til at indhente mit forsping. Jeg havde virkelig ro på og besluttede mig for at gøre det samme som sidst. Dykke med strømmen på 5-7m dybde og gå tilbage langs stranden. Efter 3 timer havde jeg bommet en torsk og kun fanget en enkelt skrubbe. En sølle skrubbe - dvs. ikke engang 1000 point. Men så mødte jeg Jeppe som havde de tilladte 7 skrubber. Hvordan det???
Jamen de ligger jo lige her, siger Jeppe, og nævner at han nok har set 15 skrubber... ??? Jo, jo i kanten af muslingebankerne...??  Ok - jeg prøver at dykke ned og kigge i kanten af muslinge bankerne. På de næste 6-7 dyk fangede jeg 4 skrubber. Jeppe var træt og ville op og jeg var lige ved at følge med da klokken var mange og fiskeriet ikke ville som jeg, men jeg ville lige give den 30 minutter mere. Da jeg efter 20min fandt den næste muslingebanke fik jeg taget de sidste 2 skrubber på samme neddykning. 7 skrubber er ikke meget, men et ok medium resultat som med lidt held kunne bruges mit forspring taget i betragtning...

Min korte erfaring indenfor konkurrencer gjorde at jeg var tilbage 40 min før deadline og besluttede mig for at tage et kort drev til. Her bommede jeg en hornfisk og så ellers intet. Nu måtte de andres fangster afgøre det.

Søren (nr.2 til DM) havde fundet et sted med mange torsk, men havde mistet/misset mange og kom kun hjem med en på 3.7kg. Johan (nr. 1) havde fundet 3 torsk, men kun 1 af dem kunne holde konkurrencemålet. Timo havde mange flade, men kun 1 torsk. Og samlet endte det således med at jeg vandt Udtagelsesstævnet (!) med 6000 point ned til nr. 2 - og sammenholdt med min 7. plads fra FM så endte jeg med en samlet 3. placering (på landsholdet) og dermed deltagelse i NM i Finland og Kristianssundscuppen i Norge. Super fedt! Yahoo!

Jeg har fortsat lidt svært ved at få armene ned - Tænk engang, Landsholdet. Det var jo ikke lige det landshold jeg drømte om som lille. Men der kendte jeg jo heller ikke til undervandsjagt... :)

 

Dyk, fest og speciale... Det er livet. I nævnte prioriterede rækkefølge for tiden... :) Selvom specialet nok tager flest timer...

En typisk weekend er så ligeligt fordelt mellem fest og dyk - selvom tømmermændsfridykning ikke er 100% behageligt eller sikkert... Men man må jo bare justere niveauet efter sin fysiske form.

Jeg følte mig i øvrigt ret meget som LuckyLuke da jeg nakkede den hornfisk :)

Her til aften så jeg "Ghosts of City Soleil" - og det er en helt fantastisk dokumentarfilm. Har nok aldrig se noget lignende. Og i øvrigt et glimrende indblik i livet på Haiti, der alt for sjældent optræder i medierne...

 

 

Signe havde længet snakket om at lave en udflugt. Hun ville købe sig en fiskestang og så skulle vi ud og fange hornfisk, eksempelvis. Signe har en far, der har et sommerhus, i Hornsherred, ved Roskilde fjord. Så lørdag 28.april sad vi i en bil på vej derop. Signe havde købt solcreme (solen kan jo så være så hård ude på vandet) og jeg havde medbragt et udvalg af blink og stænger til den store fisketur. Sommerhuset ligger enormt smukt lige ned til fjorden. Signes far er grønlandsfarer og har rig erfaring med bjørnejagt, fjeldørredfiskeri og det at flå en edderfugl ved sprætte ryggen op på den - og derefter koge kræet... Men her i Roskilde fjord sætter han primært garn og ruser og fanger pænt med rejer, ål og fladfisk... Signe og jeg var dog kommet efter hornfisk. I spandevis. Jeg havde allerede lovet min mormor et par stykker. (dumt).

Ja, det begyndte så at regne helt vildt da vi satte os i båden. Nej, vi havde ikke regntøj på (solcreme dog). Ja, vi blev gennemblødte. Nej, vi fangede ikke noget og Ja, humøret var højt og vi skal helt sikkert snart op og besøge Morten( det hedder han) igen eller ud på en eller anden Københavnsk mole og nyde lystfiskeriets glæder igen.

 

Nej, det heftige regnvejr var ikke noget DMI havde ulejliget sig med at annoncere i forvejen  

Ja, det klarede op med solskin og fladt vand så snart vi havde smidt vådt tøj i tørretumbleren og fundet en varm plads med tæpper og the foran brændeovnen.

 

Om aftenen fik vi stegte ål, nye kartofler og persillesovs... det får man i grunden alt for sjældent.

 

Efter at have dykket i tropisk vand længe var turen kommet til det danske kølige grønne brakvand igen. Sammen med med Jakob Hjort var jeg ude tirsdag 3/4 for at nuppe et par fisk til fryseren.

Vi var ude i et nyt område i det nordlige af Køge bugt og den første times tid blev brugt til at rekognocere. Sigten var god (ca 10m) og vandtemperaturen var 7,5 grader i følge DMI.

Da vi endelig fandt en stenet bund med masser af muslinger på 5-6meters vand kom der endelig gang i sagerne. Her var der en del skrubber - vi tog 6 med hjem til sammens. Og så lige pludselig så jeg Jakob dykke og sigte, men uden at kunne se hvad han gik efter. Da han løsnede skuddet og missede.. kunne jeg se en meget klumpformet torsk, der dovent vimsede videre... Men da jeg tog jagten op (og Jakob febrilsk prøvede at genlade) så kom jeg på skudhold af den Stenbider (som det selvfølgelig var). Jeg ramte den yderligt, men var hurtigt over den med en håndspålæggelse, og så var den fangst sikret.

For tiden på Spearfishing.dk ligger den pålydende DK rekord på under et halvt kilo, så mon ikke jeg skal have købt mig en godkendt vægt så mine eventueele fremtidige rekordfangster kan dokumenteres en anden gang?

 

- I øvrigt: Tak til Jakob for at spotte fisken i første omgang. 

 

En anden lidt liret episode var da jeg spottede 2 gode skrubber der lå med 3 meters mellemrum på bunden... Jeg stak den mindste og med den på spyddet skød jeg nummer 2 i samme neddykning. Den sidste skrubbe skød jeg pelagisk, da jeg havde fået skræmt den op og den lå og svømmede roligt foran mig.

Godt dyk, godt vejr - sæsonen er for mit vedkommende igang igen.

 

De sidste to billeder i albummet, er af mere privat karakter - og er altså af mine samboer på Vbro. Dejlige mennesker. 

Ok alle undervandsjagtentusiaster og fiskegale besøgende :

Disse fotos (SEAFOOD)er en samling af alle de fisk jeg fik fanget/skudt og fotograferet fra November til Februar hvor jeg ombord på Naveren krydsede Atlanten og som backpacker på Tobago fordrev tiden på Pirates Bay med UV-jagt.

Desværre fik jeg ikke fotograferet min 4kgs Jack fra Dominica og af gode grunde ikke den guldmakrel (+10kg) der gemte sig under olietønden et par hundrede km fra land. Jeg skød den godt - lige bag hovedet - og kæmpede med den i et kvarter før den slap væk over 3kms dybde. Først sprang den snoren der forbinder spyddet og harpounen. Men så svømmede jeg den op og fik fat i spyddet. På det tidspunkt var den tæt på at være døende og stadig kraftigt blødende. Med håndkraft jog jeg spyddet godt ind i kødet igen i siden - og der troede jeg faktisk at det villle sidde fast... og den var da også begyndt at ligge helt stille, på det tidspunkt var det efterhånden også 10min siden at jeg havde ramt den første gang... Men i en sidste kraftanstrengelse hvor jeg ellers forsøgte at få fingre i gællerne eller munden på den ( bare for at holde den fast) så slap spyddet sit tag og linen smuttede gennem det første hul jeg havde lavet i gællerne... og den store smukke døende fisk faldt og faldt i det store dybe blå... ak, ak, ak .... den kamp kæmper jeg stadig i drømme...

 

For en god orden skyld kan jeg sige at alle fangster (på nær den der mærkelige aflange monsterfisk) blev spist og smagte glimrende. 

Velkomst i lufthavnen og eftermiddagshygge med familie. En ordentlig stak af breve og en masse regninger og et forsigtigt kig på min webbank. Her er sandelig mørkt og her er virkelig koldt - jo; jeg er i København igen. Glæder mig til se en masse af jer der har fulgt med her på siden (1781 besøg siden december) og håber i har haft glæde af billeder og kortfattede indlæg. Nu starter et helt nyt eventyr... og min nærmeste fremtid er faktisk mindst lige så spændende for mig som det jeg lige har afsluttet. Det holder forhåbentlig aldrig op. Stay tuned. 

Guyana er et meget overset land. De snakker ellers engelsk og har baade regnskov og soede indianere. Masser af savanner, bjerge og vilde dyr og en venlig landbefolkning der lever uden vand og elektricitet. I en bus paa vej ud af hovedstaden fik vi en invitation af det lokale "overhoved" i den indiansk/creolske minisamfund " Aranaputa". Han hed Ryan Benjamin og ville gerne have os paa besoeg. Men vi havde lige et par andre landsbyer der skulle besoeges foerst. Vi sejlede i udhuggede kano, vandrede i regnskoven og havde virkelig gode oplevelser ( se billeder) inden vi havnede hos Ryan. Her boede vi saa med hans familie i tre dage og vandrede i bjergene og besoegte den lokale skole og alt saadan noget. Men pengene slap alt for hurtigt op og uden for hovedstaden er der ikke banker, hvor man kan toemme sit visakort yderligere... Saa vi maatte til Brasilien for en kort bemaerkning og videre til Venezuelas Gran Sabanna.

 

I Venezuela tog vi paa jeeptur og ud at ride paa heste i bjergene. Badede i vandfald og besoegte en landfamilie med en Tucan som kaeledyr og adskillige indianske alkoholiske drikke vi lige skulle smage. Faktisk en rigtig laekker og frugtagtig oplevelse. Venezuela forlader vi nu idag (sidder i Caracas airport) og flyver til Trinidad, hvor det er planen at vi skal i sumpen og spotte krokodiller og andet godt... Efter et badestop paa en lille uges tid paa Tobago er turen jo egentlig ogsaa snart ved at vaere ovre... 16. feb sent ved tidlig middagstid er jeg forhaabenlig paa dansk grund igen. Ses en af dagene? - Det haaber jeg...

 

Saa! Det var det! Nu forlader jeg Caribien. Ikke mere droemmedykning, hvide sandstrande og turkist vand. Ikke flere klippekyster og Ganja rygende Rastamaend. Ihvertfald ikke lige foreloebig.

Nu afmoenstrer jeg og tager til Sydamerika med Elisabeth. Jeg er spaendt. Jeg glaeder mig - og jeg har det godt.

Se gerne paa alle de nye billeder - og vid at Caribien er langt mere end det postkortbillede af hvid strand med palmer, turkist vand som man faktisk skal lede laenge efter for at finde...

Nytaarsaften paa hvalfanger oeen Bequai (Beckway), her var der dans og hoej musik i gaden og sejlere fra fjerne og naer laa for svaj i bugten og blandede sig i den festende folkemaengde. Dagen derpaa stod paa lidt mere afslapning end normalt. Vi ligger og smaasejler rundt mellem smaa sandoeer. Nogle har store koralrev omkring sig, nogle har lidt palmer. Et par stykker er over 100m hoeje og mere end en kilometer fra ende til ende, men de fleste er bare smaa og idylliske.

Jeg har efterhaanden faaet sat tempoet ned. Caribien er blevet hverdag. Jeg oplever i et helt andet geare end da jeg ankom og alt skulle naaes paa ingen tid. Den Caribiske afslappethed har efterhaanden smittet af. Det er helt ok.

Men lidt action blev det dog til ude paa et rev de kalder Tobago Cays. Her moedte jeg en haj i en hule paa 2 meters dybde. Jeg havde UV kamera med og hajen laa lidt daarlig for lyset og saa ganske ufarlig ud, saa jeg nappede den blidt og ret forsigtigt i halen. Det skete der ikke saa meget ved, udover at hajen flyttede sig lidt og jeg fik taget lidt flere billeder. Men da den stadig havde hovedet inde i hulen nappede jeg den lige lidt igen - og igen flyttede den sig lidt for fotografen. Til sidst tog jeg bare et par billeder hvor jeg holdte dens hale... som en slags trofae... Oppe i baaden igen laeste jeg om hajen og fandt ud af at det maate have vaeret en nurseshark (1.5m) og at den er ufarlig og kun bider hvis den bliver provokeret. Saa det var jo heldigt at jeg ikke provokerede den... men det ville ogsaa have vaeret lidt dumt...    (!)

Jeg har faaet spillet lidt basket paa en lokal ban, med 3 modstandere i halv hoejde. I gaar fangede vi turens foerste tun. Nu ligger vi paa Grenada. Besaetningen er skiftet lidt ud og jeg deler nu kahyt med Elisabeth. Det er nu ret dejligt. Billeder af haj og dumdristig snorkeldykker vil snart blive broadcastet. Sammen med de lokale basketspillere paa Mayreau.

 

Ok. Juleaften blev holdt paa vulkanoeen Montserrat. Her boede engang 11,000 mennesker, men saa lagde vulkanen 2 tredjedele af oeen oede (inklusiv hovedstaden) i 1997 saa nu bor her lidt under 4000. Turister er her faa af, da hotellerne ligesom alt andet ogsaa blev begravet i aske. Modtagelsen man som besoegende faar paa en saadant sted er altsaa anderledes end resten af Caribien hvor krydstogtturister præger de lokales opfattelse af besøgende.. Her laa vi for anker og snorklede og gik ture, fejrede jul og besoegte den forladte hovedstad d. 22-25 december, mens pelikanerne styrtdykkede om ørerne på os og ankeret mistede sit hold et par gange. Hoved attraktionen er selvfølgelig vulkanen og den forladte by. En askegraa tom hovedstad, hvor alt er rustet paa grund af surt klima er en uforglemmelig oplevelse. Vi gik ind i et tilfaeldigt hus hvor der stod en rusten opvask, hvor toejet hang i skabene og plakaterne paa teenagevaerelset understregede at dette hus - som alle de andre - var blevet forladt i 1997.

Julen blev rigtig hyggelig. Selvom askenedfaldet fra vukanen fyldte hele horisonten og luftsirenerne gik kl 18.... hvorefter vi blev informeret om at "The alert level has now increased from level 3 to 4, because of the increasing volcanic activity the last few hours. This is not a dome collapse, but surely an increased activity..." Hoejeste alarmberedskabsniveau er "level 5" . Radioen spillede derefter fortsat julemusik og vi tog billeder af den spekatakulaere askefyldte solnedgang. Maden kom op fra koekkenet og vi forspiste os i Ris a la Mande og alt saadan noget... en god jul... Uforglemmelig.

 

Nu er vi paa Dominica hvor vandet er klart, fiskene talrige, regnskoven frodig og bjergene stejle. Rastafari og oprindelige Caribiske indianere saetter paa hver deres maade praeg paa denne relativt uspolerede naturoe. Alle steder og oeer vi hidtil har vaeret ville jeg oenske jeg havde en maaned til at udforske - (maaske med undtagelse af Atlanterhavet... 15 dage er nok) - og det er med haab om at komme tilbage, at jeg sejler væk fra hver eneste oe. I morgen sejler vi syd på i 24 timer mod grenadinerne, der er nogle bounty-oeer der ligger som perler på en snor syd for Saint Vincent. Ogsaa spaendende og igen, kun alt for kort tid til andet end bare kratte lidt i overfladen...

 

Glaedelig jul til alle - tjek Naveren.dk for billeder og andres rejsebeskrivelser.

 

Yours truly, Morten - skriv evt. en kommentar her paa siden... det er hyggeligt.

Dette er mere Caribien som jeg havde forestillet mig det, "mon". "Ya, man" hvor end man kommer hen bliver man hilst på "how you doing, guy?" og så svarer man "cool, mon", "allright, no problem", "OK, man" osv osv osv... det er ret fedt!

Vi ankom igår og dette er et heftigt sejlermekka. Her kommer alle store skibe til før eller siden og skibene her er enorme. Eric Claptons båd "Va bene" ligger her ogsaa... og verdens stoerste sejlskib... det er ikke småting... Master over alt. Og grunden hertil er historisk - hele den engelske flåde brugte disse to taet beliggende havne "English Harbour" og "Falmouth Harbour" som shelter i orkan sæsonen. Disse havne er fantastiske naturhavne og man foeler man ligger for anker i en sø naar man ligger her. I dag fik jeg endelig lejet en cykel, og det var god timing. Antigua er lille og relativ flad sammenlignet med de andre Caribiske Vulkanøer. Superfedt at køre rundt! Mødte mange søde mennesker, Ya cool, man... og endte med at punktere 20 km fra hovedstaden hvor jeg skulle aflevere cyklen igen og jeg havde sådan ca. 1½ time... så jeg gik og jeg blaffede og blev samlet op... ya, cool, mon... og sådan gik den dag...

Vi ender med at holde jul på Montserrat. En ø hvor den sydlige halvdel er ubeboet siden 2003 hvor vulkanen ødelagde alt inklusiv hovedstad og lufthavn... der bor nu kun 4000 mennesker og al turisme forsvandt med de hoteller der alle som et laa i hovedstaden paa sydøen... Det bliver spaendende og saa er harpunjagt tilladt. Ikke daarligt. Egentlig meget godt at øen stadig er under britisk styre hvad det angaar.

Vi er blevet 10 i alt paa båden og det betyder blandt andet at man 1: ikke har madvagt særlig tit 2: skynder at få sig lidt plads og ro og privatliv når man så endelig er i havn. Selvom Naveren er et stort skib så kan 10 mennesker godt få det til at føles lidt småt... jeg tænker med gru på de fortællinger om de gange hvor man har været 12-14 mennesker med børn osv ombord. Men det er heldigvis ikke tilfældet nu - og et mindre irritationsmoment som på ingen måde skygger over de fantastiske steder vi besøger og de søde mennesker der også findes i land - udenbfor båden... og så er de  ( i øvrigt) nogle meget dejlige og søde mennesker der er med ombord - vi er bare 10 stks... :)  Glædelig jul til alle som jeg ikke får sagt det til på anden måde. Fantastisk glædelig jul!  Husk hvad det er vi fejrer og hvad vi gerne vil have julen til at være. Virtual Love, Morten.  

Vi ligger for anker bag en knold. Rundt om knolden snorkler vi. Her er enormt stille og roligt. Vi har ca. 3-4 byger om dagen af smaa 10 minutters varighed. Det er ret flot at ligge og kigge op paa en vandoverflade som er udsat for tropisk regnskyl... Jeg ved ikke om det er pga temperaturen eller hvad men jeg oplever virkelig at mine fridykpraestationer vokser... 1;30 aktive minutter under overfladen og ned til 12 meter... det er virkelig fedt. - og jeg skal nok passe paa... :°) 

Jeg har baadvagt idag - og det inkluderer udover rengoering og vagt: madlavning. Det er simpelthen dejligt at faa lov til at lave mad til en masse mennesker. Paa det seneste i Kbh har jeg jo sjaeldent lavet mad - saadan rigtig - saa er det faktisk ret fedt at saette musik paa baadens anlaeg og saa rende rundt og bage, brase og kokkerere til sveden springer af panden og forventingen hos den oevrige besaetning stiger... I dag skal jeg lave sushi, barracudagryde (skudt i gaar), og til aften bliver det noget wahoo med ris, kokos og frugter...

 

Naveren har faaet en julekalender. Hver aften forvandler Rasmus og jeg os til nisserne "Marmarnis" og "Bundprop" som er to skibsnisser der er paa vej til Groenland, men desvaerre er havnet paa det forkerte skib der tager dem til Caribien hvor Julemanden slet ikke opererer - til gengaeld findes den karibiske pendant til jul'manden , nemlig cool'manden! Men han gaar ind for en lidt anden maade at fejre jul paa - blandt andet er julestressen afskaffet!!!

og de gaver han deler ud skal man ikke goere sig fortjent til. Gaverne bestaar i oevrigt udelukkende af: Rompunch, fjolletobak og haengekoejer, hvorfor en nisse under Cool'man (kendt som "happynis") ikke er travlt optaget med at pakke gaver ind, men med at blande, rulle og flette ovennaevnte 3 gavetyper... Det endelig plot er overraskende - og bliver ikke afsloeret her af frygt for at besaetningsmedlemmer kigger med...

Det kan maaske vaere svaert at forstaa for jer i DK, men vi (og publikum paa baaden) synes faktisk at det er vaeldigt morsomt - og julekalenderen er en gentagen kilde til morskab. Jeg maa her straks og uforbeholdent rose Rasmus's dramatiske talent. Jeg fungerer mest som idemand musiker, komponist af titelsangen (Jul i Caribein) og statist med mange replikker...

 

Jeg er i oevrigt igang med en skrabekalender, som Elisabeth (tak!) har givet mig med - og mangler kun 5 juletraer foer at jeg har en million at stoppe i det sorte hul paa min bankkonto... Det glaeder jeg mig meget til.

 

Hav det godt - whereever you are...

 

 

I gaar fik vi land i sigte! Efter mere end 2 uger paa havet foeltes det underligt selvfoelgeligt at vi nu var kommet til Caribien. Maaske fordi Columbus allerede havde opdaget oeerne for 514 aar siden og maaske fordi vi paa det elektroniske soekort kunne foelge med i hvornaar vi kom inden for synsvidde af de yderste fyrtaarne paa det franske oversoeiske territorium; Guadeloupe, der bestaar 2 taetbeliggende hovedoeer og et par mindre i naerheden.

Umiddelbart inden landkending fangede vi et kaempe fiskenet med roret og laa helt stille med fulde sejl... ikke saerligt rart... jeg maatte kravle lidt uden for baaden og hive oeverste boejeline indenbords, og da vi derefter cuttede kom det naesten frit, men hele det nederste del af nettet sad stadig fast, men efter lidt dramatiske sekunder fik vi ogsaa skaaret det af og haabede blot paa at der ikke sad noget fast i skruen som vi skulle bruge naar vi skulle til at manoevrere inde i havnen. Det gjorde der heller ikke.

 Turen over Atlanten var ikke den strabserende og voldsomme tur jeg troede det ville vaere. Det var meget roligt, og de store boelger og baadens rulning besvaerliggjorde godt nok madlavningen en del men den generelle trivsel ombord var ikke i fare for mit vedkommende. Maaske kun naar enkelte paa besaetningen ikk trivedes af den ene eller anden grund. Paa en baad kan man ikke glaedes eller miste modet uden at alle paavirkes i en eller anden grad. Heldigvis var det et staerkt hold jeg var en del af - og kraefter, humoer, mod og overskud var aldrig i naerheden af at svaekkes selv naar der var daarlige maver, traette smaa oejne og tekniske problemer. Paa ingen maade. De her folk kan deres kram og har raa maengder af kraefter og overskud. Det var fedt - for det kunne vi alle maerke og saa kunne vi alle slappe af. Bede om en frivagt eller paa en maade aflastes hvis der var brug for det. Velvilje, forstaaelse og samarbejde. Ja tak!

 

Tempoet over atlanten er utrolig lavt. man skal virkelig tage sig sammen for at lave selv det mindste - man sidder bare og kigger eller sover eller laeser lidt. Og et dagsprojekter a la toejvask elller haarvask er nok til at holde en beskaeftiget en hel dag... og bagefter tager man sig en lur eller sidder og haenger og venter paa at man skal paa vagt igen. Men saa lige pludselig brydes dvalen af et skoede (reb) der spraenger, en fisk der bider paa krogen eller en hval der blaaser ved siden af baaden. paa ingen tid er alle opmaerksomme og helt oppe at koere indtil det driver over - hvalen er svoemmet bort, fisken renset og skoedet repareret... saadan gik der 15 doegn og jeg ved ikke hvor de blev af. Fik naesten skrevet dagbog hver dag, men det var altsaa ogsaa en kamp nogle dage. Alle var bare saa dovne. Og det smittede af - paa alle.

 

Vi ligger i Point a Pitre og i morgen lejer jeg en mountainbike og udforsker lidt - isaer oeens vulkan. Jeg skal lige have gang i benmusklerne igen... og have fyret lidt parloer-fransk af...

Det er et fedt sted jeg er havnet. og turen herned var storslaaet. Vand, vand, vand. Delfiner. Sol. Vind. Vindstille. Natrsejlads. Stjerner. Mange stjerner. Og ingen soesyge. Turen fra Kanarieoeerne tog en uge. Vi er paa Sao Nikolau. En lille oe. Det her er jo Afrika. Har jaget tun med harpun. Set en ahj og var pludselig ikke saa sej.... sender billeder maaske. Paa torsag sejler vi til CXaribien. 14 dage over vand. Vi haaber at vaere fremme 9. dec. Virtual Love.

Saa er det simpelthen i morgen at sejlene saettes. vi laegger fra land. Krydser fingrer for at alle spraekker/utaetheder/rustpletter er fundet og ordnet - og at vi ikke skal reparere noget som helst foer Caribien. 

 

Der er enighed om at nu skal vi bare afsted! Jeg er i hvert fald helt enig med mig selv!

 

Der svoemmer et par havskildpadder som skal have selskab dernede paa Kap Verde. Der svoemmer ogsaa et par delikate tun. Og Creoler mennesker der skal besoeges og droemme der skal leves.

 

Naeste opdatering bliver omkring d. 9 december hvor vi har krydset dammen....

 

Jeg sejler allerede...