De rigtige mennesker på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.

 

Vestkysten er notorisk umuligt at dykke på. Elendig sigtbarhed, kraftig strøm og kæmpestore bølger. Men hvis det har blæst rigtigt i 6-7 dage så burde der være en chance for at se en hånd frem for sig? Sådan tænkte vi ovre i lille København og så langt er det jo heller ikke at køre til Vesterhavet hvis nu man får en god oplevelse? Vi kørte!

 

Efter 4½time stod vi på Nordmolen i Hanstholm og snakkede med Martin der havde anbefalet os stedet. Nordmolen var da også ok og vi fik et par multer. Fin sigt og et par hyggelige flotte møder med Laks (ikke havørred), ål og tusinder af sild. Ingen Makreller dog. Men vi var sultne efter Havbars - og Martin foreslog Roshage (ved siden af et sildefabriksudløb) - så der tog vi hen. Snart havde jeg fanget en rekordstor (på det tidspunkt) havbars (1.4kg) og en fin multe. Johan og Martin havde til sammen fanget en flot laks (jeps, den var god nok) og en multe til. Sigten var meget flot og bunden var fyldt med taskekrabber.
For at afslutte dagen med endu et par uv-timer dykkede vi også ved sydmolen ovenpå den gamle (nu undersøiske mole) 0-11m dybde der står 50-100m fra den nuværende mole arm. Vi havde ingen ide om hvad der ventede os her...

Det sprøjtede det rundt med multer! Her så man + 10 multer på hver neddykning (især hvis man ku være lidt stealth...) og undervandslandskabet var det flotteste jeg hidtil har dykket på i DK. Den gamle mole var nu gemmested med huler, overhæng, tunneller og betonelemter der indimellem havde smalle dybe sprækker (med fisk i) og ind i mellem gik helt til overfladen. Fantastisk. Der var også vildt mange havbars ( men stadig flere multer) og indimellem også en lille lubbe, en tynd sej - og så fandt jeg også et par hummere... nå ja - og stadig mange sild (MANGE) og taskekrabber. Rundt omkring på de muslinge klædte toppe af molen lå der tæt med skrubber (>40cm dog).

Efter ingen tid var der gået 3 timer og klokken var 22 og solen gik ned i et blikstille vesterhav. Vi havde fanget en håndfuld havbars op til 2kg - og 2-3 multer op til 4.5kg. Helt utrolig selektivt fiskeri. Man ku have fyldt en fryser ( og det er ligemeget hvor stor den så sku være...)
Vi sagde farvel til Martin - og fandt lidt drivtømmer, tændte et bål, smed havbarsen på en kalksten i midten af det hele - og efter den lækre aftensmad sov vi i marehalmen under stjernerne..... (hvis bare Johan havde været en lækker langhåret.... nå, anyway)

Næste dag dykkede vi igen ved Hanstholms sydmole og sigten var nu endnu bedre. Hvor heldig kan man være??? Vi forfinede Havbars teknikken. (dyk til 7-9m dybde, svømme 10-15 horisontalt og så lægge sig i en sprække eller bag en større sten og vente... helt "stealth" - efter endt ventetid dykker man ned igen - væk fra fiskene og op) Sådan kan man dykke på de samme stimer flere gange uden at skræmme dem væk. Jeg havde et par gode muligheder med havbars ( vi var meget trætte af de forstyrrende multer der kom i vejen hele tiden ....) men bommede desværre. Men vi sku jo også have et par fotos...

Efter et par timer vi tog til Høfde 72 ved Agger og svømmede ud til den sidste tredjedel. Her var ok sigt til at jage (2m ved bunden). Molens forvredne store kampesten og betonelementer skråner i et virvar af huler og knudrede formationer ned til 10-11m og da havbars er forholdsvis sky overfor bevægelser var den bedste teknik at dykke ned og vente... og vente og vente. Gerne i baghold med kun harpun og hovedet ude af sprækken/hulen/skjulet... Så kom de lige så stille. Det var ikke usædvanligt at se 10-15 stykker i et dyk. Men een forkert bevægelse og de var væk igen. Men kun for at komme langsomt tilbae igen. Vi lå og ventede på de store havbars (og blev jævnligt snydt af multerne - der jo ligner i farten) men selvom jeg skød de største fisk jeg så ville fiskevægten ikke over 2kg. Men det var jo fin træning og god apnea som optakt til fridykkerkurset.

Alt i alt en helt vild tur. Aldrig (ALDRIG!) havde jeg troet at et sådan fiskeri fandtes i DK. Men det gør det muligvis også kun 3-4 dage om året.... Jeg er meget taknemmelig for at vi fik oplevet 2 af dem :)

 

Fangster:

Laks 2.5kg 67cm (plus et par stykker til - alle dagsfangede)
Havbars 1.9kg (og en håndfuld lidt mindre ned til 1.2 kg)
Multe 4.5kg (og en håndful lidt mindre ned til 2.5 kg)

Så jeg været i Nordnorge. Sikke en tur. Mine uv-jagt buddies havde allerede været deroppe i 8-9 dage da jeg landede og kunne konstatere at min bagage ( for Gud ved hvilken gang) ikke var nået frem samtidig med mig. Da jeg kun havde 5 dages dykning at gøre godt med, var det lidt kritisk. Men selvsamme aften blev jeg genforenet dragt, finner, harpun og alt det andet udstyr. Dejligt. Næste dag skulle vi ud efter helleflyndere i strømfyldt fjordområde. At dykke i Nordnorge - når man kommer fra de lunkne danske indre farvande - er et chok! Vandet er uhyrligt koldt. Måske er det 10 grader i overflade, men så snart man er fra 8-10m og dybere så er det højest 6. Brrrr. Aircondition i flyet havde gjort mine slimhinder irretable så min trykudligning var besværet og det kostede en masse overskud at jeg samtidig havde fået mig en grim hoste. Det må ha lydt sjovt gennem snorkelen. Men der er fisk! Næsten alle steder er det små sej der svømmer frit rundt i vandet  - og små torsk der smyger sig rundt langs bunden... Jeg stødte også på havkatten - nordens grimmeste fisk - der i vanlig stil lå ubevægelig på bunden og stirrede med ojne så store som tekopper og tænder så voldsomme at man forstår dens norske navn "Steinbitt". Havkat smager ok, men er en meget nem fisk at fange og jeg havde ikke i sinde at fylde fryseren med "kat" når der var så mange andre spændende og mere udfordrende arter at jage!

 

 

Af helleflyndere så vi den første dag 4 i alt på hele dagen men ingen rigtig store (og da mindstemålet er 60cm = ca 5kg) - så lod vi dem ligge. Til gengæld blev der fanget et par fine torsk. Jeg fik en på 7kg. Helt pænt. Senere tog vi et strømdyk hvor jeg fik en sej på 5kg - på trods af de fysiske problemer. En helt god start.

 

Dagene og dykken derefter flyder ud i et. Men en nat hvor Johan og jeg var ude efter storsejen står særlig stærkt indprentet. I Nordnorge foregår natdyk uden lygter da solen står højt på himlen - og det allerhøjest bliver en anelse mere dunkelt omkring kl 01.00. Efter mange dyk blandt stimer af 2-3kilos fisk fandt jeg en god hylde på 12m dybde. Her kunne jeg holde fast i Sukkertangen og derved undgå at blive hevet med af strømmen. Ud af øjenkrogen kommer der pludselig en Zeppeliner af en Storsej (!) gennem stimen af 2kg fisk. Wow... På grund af tøset henysn til mine fingre havde jeg kun ladt  harpunen (Cayman 110cm) i første hak. Jeg ved at det bliver kritisk langt skud på en sådan størrelse fisk - med reduceret power - men jeg tager højde for at spyddet sikkert vil dale lidt og sigter efter hovedet. Piv.... Spyddet mister alt for hurtig kraften og daler allerede inden det nærmer sig den store fisk. Jeg bander i overfladen - råber lidt til Johan - lader igen ( nu i 2. hak) trækker vejret dybt og dykker ned.

Nu ved jeg hvad der venter mig og hvad jeg skal kigge efter. Og efter blot 15 sekunders venten (nede på min hylde i sukkertangen) ser jeg hele 4 Storsej komme cruisende op mod strømmen gennem myriader af mindre slægtninge. Jeg venter. De passerer på 6-7 meters afstand og den nærmeste vender sig og svømmer lidt nysgerrigt hen mod mig. Jeg tør ikke at skyde den frontalt, men på ca 4m afstand drejer den siden til og skal til at stikke af. POW! Spyddet går hele vejen igennem den tykke fisk og jeg er indstillet på en hård kamp - og konstaterer hurtigt med tilfredshed at begge modhager sidder rigtigt. Men der sker ikke så meget. Den tykke fisk "sitrer" bare i vandet, og jeg begynder at svømme op mod overfladen. Her kan jeg se at fisken er ramt lige i sidelinien og jeg har derfor knækket rygsøjlen på dyret og lammet næsten hele dens krop. Wow.

 

Den sidste dag skulle vi have tiden til at gå indtil strømmen vendte. Vi lagde os og dykkede i et ukendt område og meningen var at vi skulle hyggedykke lidt. Jeg ville gerne have et par fisk til fryseren og fik mig hurtigt en 3kg torsk og en fin havkat. Vandet var roligt og der var næsten ingen bølger. De første 15m på vej ned mod bunden var præget af ret dårlig sigt, men på 15meters dybde åbnede det sig fuldstændigt op og man kunne se ned på en skrænt der fortsatte jævnt nedad og opad så langt sigen rakte.

Det var et spændende område og jeg lå og nød at dykke lidt dybt - nu hvor forholdene var til det.

Jeg så at de andre ville videre og var på vej for at hente mig i båden, men jeg skulle lige have endnu et dybt dyk til. Nedad, i den dårlig sigt, gik det indtil jeg nåede springlaget og kunne se en fin torsk der stod et stykke nede af skrænten og sov. Jeg lod mig falde langsomt ned mod den, men synes godt nok at der var langt derned. Da jeg var sikker på at være på skudhold satte jeg en sikker træffer i hovedet - og vendte med det samme om og svømmede op mod overfladen igen. Jeg forsøgte at svømme op med torsken, men den viste sig at være tung så jeg slap harpunen og linen (den sidder fast i overfladebøjen) og koncentrerede mig om at komme "hjem" igen. De andre i båden var nu kommet og jeg fik pustende fortalt at jeg havde skudt en 7kgs torsk som jeg lige skulle have hevet op.

Da jeg langt om længe fik hevet torsken og mig selv op i båden kunne jeg se at dykket havde varet 1:09 minutter, været 21.4m dybt og at torsken vejede 13.5kg

 

Resten af dagen gik med søgning efter helleflyndere. Men vi havde mindre held. Der var udmærket fiskeri helt generelt dagen igennem, men vi ville have mere. Efter at Ole pludselig have fanget en rigtig flot (!!!) flynder havde vi alle fået fornyet og gejst - og den blev yderligere forstærket da Johan - umiddelbart inden strømskiftet - havde skræmt en pæn helleflynder op 2 gange (!!) uden at komme på skudhold. Vi samledes alle i det pågældende område og dykkede igen med fornyet kraft. Men efter 20 minutter var vi trætte og havde mistet modet. Jeg skød en mindre kuller og begyndte igen at lade harpunen i kun første hak. Pludselig i et tangbælte ser jeg en stor flad brun skygge svømme dovent afsted. Sigten er kun på 3-4m og dybden kun 6-7m men jeg reagerer nærmest helt uden at tænke og "PIW" placerer et skud lige i nakken på fladfiskenes konge! Jeg kan ikke helt forstå hvad der er sket, men hurtigt i overfladen råber jeg "Kveite" ( Helleflynder på Norsk) og Ole kommer til og holder linen stramt. Den store fisk kæmper en kamp dernede - og jeg dykker ned langs linen for at sikre fangsten. På 7m dybde finder jeg fisken - jeg slår begge arme omkring den i en ukærlig omfavnelse og svømmer den op mod overfladen.  JUHUUU! Den er min!!! I båden kan jeg se at den under kampen fik bøjet mit spyd. Dagen sluttede af med en kæmpe fotosession af de flotte fangster.

 

Dagen skulle vi igen have været ud at dykke. Men vi var i virkeligheden mætte. Så vi ryddede op. Drak en øl, gik en tur, pakkede taskerne, ryddede hytten og slappede af i den Nordnorske højfjeldssol. En helt god dykkertur.

 

De nordiske mesterskaber skulle i år afholdes i Finland. Mange af de garvede havde allerede meldt ud at det var ikke noget de synes var besværet værd. Sådan en gang siv! Og jeg kan kun være enig i at forholdene er noget anderledes end dem man jager under i Danmark og Norge...

 

Dag 1 Vi kører i bil fra Kbh til Stockholm - med båd bagpå - og sejler med færge fra Stockholm til Turko. På færgen var der buffet og fri bar. Vi spillede poker, og  Veteranen, den 4-dobbelt nordisk mester Lars Sørensen vandt, og jeg havde vist spist noget jeg ikke kunne tåle...

Dag2 Vi ankommer til små hytter uden vand og køkken. Tager ud i området og scouter. Der er ingen der ser så meget som 1 fisk før vi, stik mod al hvad man har lært, lægger os ind i bunden af en sivskov. Her ser vi en gedde. Jeppe skød 2 gedder langs kysten. "Tapio", der arrangerer mesterskaberne, kommer og giver os kort over området og et par tips om Finsk fiskeri. Jeg har dårlig mave og markerer flittigt på samtlige skær..

Dag 3. Vi scouter videre i konkurrenceområdet for dag2 - og jeg bliver ved med at besøge alle små skær med underdelen om anklerne

Dag 4 Vi prøver at finde gode steder i området. Mange ser noget godt. Vi får et tip om en lagune der skulle være god sigt, fyldt med fisk og her skulle det finske mesterskab være vundet. Jeg tjekker. VILDT! 5-7m sigtbarhed og på 20min ser jeg 2 gedder, 5-6 brasen og 5-6 rimter, måske flere... Det her er et vindersted... Tapio (Tapsa) fortalte ikke bare røverhistorier! - Det er ellers meget alm til konkurrencer.
Johan ankommer lidt sent og jeg scouter med ham, "Joha" og "Rapo" fra det finske landshold som vi også mødte i Kristiansund. Det mest brugte udtryk er "fucking hell" - og vi snakker mest om sigten... på nær i "vinderlagunen" er den ret dårlig over det hele. Vi ser dog brasen i sivene. Jeg har skiftet til 7mm overdel - og min mave er slet ikke i stykker længere. Virkelig rart. De andre var allerede begyndt at more sig og kalde mig alt muligt jeg ikke skal gengive her...

Dag 5 Vi gennemprøver vores ruter for første konkurrence dag. Sammen med Timo svømmer jeg / og løber over land over i Lagunen. Det tager 22minutter og jeg var helt færdig bagefter. Vi så dog ikke så mange fisk. Bare lidt. Men jeg holder fast ved planen. Om ikke andet så kan jeg forhindre at en anden finne løber med alle fiskene derinde fra.

Dag6 Første konkurrencedag.
Jeg løber henover startøen, springer i vandet og svømmer afsted mod lagunen. Jeg svømmer lige 25m efter "Rapo" som afgjort skal samme sted hen. På vej over det åbne stykke vand trækker jeg fra ham og springer op på klippen 30 sek før ham. Jeg løber gennem skoven i fuldt udstyr (finnerne i hånden) og med 2 finner efter mig. Jeg løber gennem en skov og springer i vandet og kommer først ud i lagunen. Da der skal holdes 30m afstand til min overfladebøje får jeg det bedste område for mig selv. Rapo springer i længere inde. Der er gået 25min og min puls er ved at være nede igen. Jeg fisker super langsomt i 1m kransnålalger. på 1½m vand og kigger efter fisk på bunden. Hov, det er da siden på en gedde??... kigge, kigge... jeg kan ikke se andet end gule pletter og skyder på 20 cm afstand. Haps! 35min og min første fisk er fanget. Jeg holder fisken op og råber "haista paska" til Rapo - der smiler og siger "good catch!"

Rapo går ned i bunden af lagunen og jeg følger efter. Jeg kan høre at han skyder, men i samme nu ser jeg en gedde Rapo må have overset og svømmet lige henover. Jeg skyder den på kort afstand. Pang! og jeg har nu 2 gedder efter 1time. Rapo fik en mindre brasen.

Den næste time ser jeg kun 1 fisk. En rimte/brasen som jeg skyder forbi på bunden under kraftig tangdække... Jagten er 5 timer lang og jeg keder mig. jeg svømmer ud af bugten og leder efter geddder langs kanterne. Efter 45 minutter har jeg heldet med mig og ser en gedde stå frit i blæretang. Da min trykluftharpun (50cm) har det med at ramme lidt højere end jeg sigter, drejer jeg løbet 90 grader og får dermed størrere margen til misvisningen på langs af gedden. Spyddet sidder fint og min 3 gedde er nu på stringeren.
Lidt kantafsøgning uden resultat foregår herefter. Så tjekker jeg lige et sivbælte på 10m bredde. Her, tæt på startområdet, burde der være tjekket mange gange af de 32 UV-jagere der nu har været i vandet i 4 timer. Men hov! der står en gedde med halen til mig en meter inde. Jeg prøver at få lidt vinkel på skuddet, men da jeg trykker af glider spyddet alligevel af på krabaten!!! - jeg svømmer sikkert hjem i god tid.

Resultat.
Jeg fik 3 gedder på i alt 4,8kg = 65 point.
Landsholdskammeraten Timo havde 4 gedder med en noget større snitvægt fanget på indersiden af yderskærene og han fik over 100 point. Resten af danskerflokken fangede 0 fisk - også Johan der ellers havde gennemtrawlet stort set hele dag2 området. Men Lars Sørensen fik faktisk fisk. 538g - den sidste skrubbe i Finland.

Konkurrence Dag 2
Jeg skal svømme sydpå - da konkurrenceområdet for dag2 ellers bliver meget "crowded". Egentlig en god taktik. Jeg vil ikke underholde med andet end at jeg så 4 gedder og en rimte. En af gedderne var meget stor og havde en hale som en fridykkerfinne. En anden gedde skød jeg lige henover hovedet på (fucking trykluftharpun!!) på 20cm afstand - hovedet var det eneste der stak frem fra blæretangen. og i det hele taget så opdagede alle gedderne bare mig før jeg så dem. Det gjorde at så snart jeg drejede hovedet mod dem og de følte sig "set" - så skred de... Jeg må bare blive mere skarp - også i gråvejr med ringe sigt... Den sidste gedde, så jeg (igen) lige før lukketid meget kort fra startområdet - endda i et 10 kvm område hvor Johan allerede havde tjekket tidligere.

Jeg trak altså en nullert,,, på dag2....og det er ikke særlig fedt. Men så må man bare komme igen jo... Tænke fejlene igennem og lære af dem.

Heligvis havde Johan klaret sig godt. 5 gedder og imponerende 132 point - ærgeligt at han skulle bomme dag1. Timo fik "kun" en rimte. Jeppe 1 brasen og Einar 1 gedde.

 

Så jeg sluttede som 3. bedste Dansker efter Timo og johan. På en 11. plads til Nordisk Mesterskab - ikke så skidt.

Så helt generelt kan vi konkludere til en anden finsk omgang at:

Det er sin sag at spotte gedder. Især i dårlig sigt og gråvejr.
Sivfiskeri er en disciplin hvor vi danskere er på voldsomt udebane i forhold til alle østlandende. Det skal trænes specifikt. Når man ligger i tæt tæt sivskov på 45cm vand og hiver sig fremad i superslow føler man sig lidt dum. Hvis man så ser en fisk (gedde, brasen, rimte) så gælder det om at dreje harpunen (i tætstående siv) over mod fisken uden at den føler sig truet. Det er meget svært. Og de fleste gange skrider fisken eller også ser man slet ikke noget... - og samtidig har man fornemmelsen af at en russer minuttet efter kunne gå ind det sted du lige har været og skyde sig et par fisk...


Vi danske hårdføre havsvømmere, kan faktisk godt svømme fra alle de der søfiskere. Og det kan godt svare sig at afdække store områder, men det er selvfølgelig altid en balance. Skal man fiske langsomt og mere effektivt, eller afdække større områder og derved se flere fisk...
50cm trykluftharpun er fin - hvis man er vant til at bruge den! Næste gang vil jeg have en 60-70cm elastikharpun med i stedet. Med tykke elastikker og meget kort spyd.


Efter konkurrencen var der karaoke på den lokale bar, præmieoverrækkelse og sponsorgaveuddeling. Bølgerne gik højt og finnerne er som tidligere skrevet et herligt, herligt folkefærd.

Til slut lige en stor tak til alle de andre der var med på turen, - og til alle jer der har læst med helt herned til


Yours truly,
Morten Villadsen

Så skulle vi til Norge, Kristiansund! 10 mand i et sommerhus. Dykke dagen lang fra den nydøbte gummibåd, "Søpølsen" - som vi havde trukket efter os hele vejen derop, og så skulle vi scoute til konkurrencen. Kristiansundcuppen er en international cup over 2 dage, hvor der kommer deltagere (70) fra hele verden (næsten). Blandt andet det berygtede franske landshold. Dagene gik hurtigt med sol og masser af fladt vand. Vi fik mange fine fisk. Samlede kammuslinger, havtasker og dykkede dybt under broerne. Jeg fik min hidtil største torsk på 8.5kg og en pæn Lubbe på 6kg. Men sjovest var oplevelsen med at jage lubber. Man dykker ned - bare 6-8m - og ligger sig i kelpen og venter. Så kommer der langsomt et par lubber til syne i det fjerne. De små kommer først og langsomt kommer de store også tæt på og ser hvad der er dumpet ned i deres "baghave". Vi kunne hurtigt have fyldt fryseren med filleter hvis vi havde skudt på alt hvad der rørte sig. Men sporten med at vælge de store ud var virkelig sjov. Hvor tæt kunne man komme?

Under broerne lå vi og dykkede dybt i store stimer af makreller og sej. Sindsygt spændende. Mange store fisk - og masser af vand - ned til 40m. Jeg nøjedes dog med 17m. Fra sommerhuset var der udsigt over skærgården og vi så jævnligt marsvin og havørne ud af vinduerne.

Til konkurrencen gik det ok. Første dag fik jeg 7 lubber hvoraf de 6 holdt mindstemålet på 1 kilo. Efter dag 1 lå jeg som nr. 21 - bedste Dansker var Johan Nielsen som i samme område som jeg havde fanget 14 fisk og lå på en 4. plads. Dag 2 var den vigtige dag. Her var mange fisk. Jeg fik 17 men kun 11 holdt målet. Johan kom desværre for sent ind med sin fangst  og blev disket - han lå ellers til at gå helt til tops... Bedste dansker blev Jeppe som blev nr 10. Jeg endte som nr. 20. Om aftenen var der fest og banket. Præmier osv osv. Vi hyggede os med det finske landshold og et par af nordmændene. Det tegner til at blive en fed social oplevelse at hænge ud med de samme mennesker til NM i Finland i starten af September. 

Den efterhånden traditionelle kajaktur i det østlige Skandinavien fik et ekstra twist i år, med en masse fridykning og træning til Nordisk Mesterskab. Sigtbarheden var overraskende god 3-7m og fiskene mange og store. Vi var 19 mand afsted i 10 kajakker. Vi så havørne dagligt og havde virkelig held med vejret. Myggene derimod, havde snarere held med os... 

Roskilde festival. Jeg havde arbejde for Danmark mod Landminer. Sammen med Mathilde - min søster. Vi havde skrevet nogle sange som vi skulle optræde med rundt omkring hvor det nu passede. og det viste sig at at rigtig mange gerne ville høre på vores meget grove sorthumor-prægede tekster sat på kendte børnemeldier og popsange...

Ja det var meget regn og meget mudder, men med den medarbejderluksus der nu fulgte med jobbet så lykkedes det at holde fanen højt i pløret. Trods vådt telt, vådt tøj og mange våde aftener. Musiskalsk var højdepunkterne: Beiruth, Nephew, Poeten og Lillebror, Flaming lips og Muse. Der var mange andre højdepunkter blandt andet den gratis kaffe i Strandbaren (UXO) som Danmark mod Landminer stod for. Eller den dag hvor det var varmt nok til at jeg sprang i søen og tog mig en lur i græsset mens jeg lufttørrede... Og som altid: Den helt særlige Roskilde Stemning som gennemsyrer alt og alle... See you next year!

Ja, så tog vi lige en søndagstur, da vi havde hørt om et hotspot...

Joachim brillierede med at spotte fiskene vadende oprejst på 30cm vand og uden svømmefødder på, og skubbende sig langs bunden med hånden nedlagde han lige et par multer... 1½ times gåtur hver vej til "hotspottet"... Hmmm... om ikke andet så var vejret flot og selskabet godt... og et nyt terræn prøvet af.

Johan, der vandt DM i Uv-jagt (07) havde inviteret mig (og nogle andre) til Tromsø hvor han var igang med at færdiggøre et semester på biologistudiet. Jeg var først lidt i tvivl, men det endte med at jeg kunne få en uge passet ind 7-14 juni. Det skulle jeg ikke fortryde.

Jeg blev hentet af Jacob Hjort i Lufthavnen og vi tog straks ud og dykkede. Meget spændende! Store muslingeskaller og op til 10m lange snørebåndstangplanter lavede en meget spændende undervandsjungle og her gik der torsk. På 3-8m vand dykkede jeg ned og svømmede gennem tangen og ind i mellem fik jeg med et "sniper"skud taget en torsk. De var mellem 1 og 2 kg men det var et meget spændende dyk . koldt, nye omgivelser og lidt strøm... og mange fisk.

 

Dagen efter tog vi til Hella. En kraftig tidevandsstrøm. Her vrimlede det med små sej og enkelte omkring kiloet, men dem gik vi ikke efter. Her var håbet at finde, fotografere og skyde havkat! Og det gjorde vi så. Hurtigt fandt jeg en kat og jacob Fotograferede ivrigt mens jeg skød den og kæmpede med den i overfladen. Den vejede 8 kg. Jeg fandt 2 til på samme størrelse og begyndte at læggemig ud midt i strømmen og dykke dybt (10-12m). Ret spændende. Store kelp-planter med mange sej og lidt torsk ind i mellem. Jeg kiggede efter stortorsken (ugen inden var der blevet nakket en på 8kg) men fandt den ikke. Da jeg skulle på land tog det mig 10minutter at svømme 200m pga strømmen og havkattene på slæb, men det lykkedes at komme ind før tidevandsstrømmen virkelig tog fat... Man skal have respekt for strøm. Meget.

 

Nu skulle vi ud på Kvalsundet. 4 dykkere i en båd og en bådfører. Vi drønede rundt og prøvede rigtig mange forskellige steder i "Kvalsundet" men efter en hel dag var den eneste fisk den Kuller som bådføreren havde fanget fra sin stang, og det endte med at de slagne fiskere måtte samle muslinger for at få noget med hjem... Hjem til festen på kollegiet, hvor Johan boede.

 

Dagen efter var også en dag uden fangst. Sammen med Jacob dykkede vi tæt på Hella, men selvom vi både så torsk, sej og havkat så var de enten for små eller for sky til at vi fik noget med hjem. til gengæld fik vi en karruseltur i en malmstrøm 30m fra land. Det var en mærkelig oplevelse.

 

Nu skulle jeg ud selv. Jeg dykkede i snørebåndsjunglen i Sandnessund. Jeg havde lånt Johans kniv for at se om jeg evt. ville bytte med min... Jeg var ikke særlig god til de torsk. Jeg så mange, men fik ofte skræmt dem eller simpelthn skudt forbi. Så jeg var glad da jeg så en havkat ligge på bunden... den skulle jeg da nok kunne ramme. Da den så ud til at ville blive skræmt og svømme væk, skød jeg lidt hurtigt ind i siden af dens grimme hovede. Spyddet gik kun 3-5cm ind og modhagen rørte slet ikke fisken. Jeg svømmede hurtigt ned og fik lidt hold på dyret, men det dårlige skud gjorde at jeg ikke havde så meget kontrol så det var en lidt hektisk aflivning med Johans kniv og en lidet elegant håndtering af det hele. nå, men på stringeren kom den da. Jeg svømmede videre og et par minutter efter opdagede jeg at jeg havde tabt Johans kniv... Åh.... Nå, men jeg kunne da lige vende tilbage til Havkatområdet og se om jeg ku være heldig. Måske var det i første dyk, eller i detandet... men det virkede uanset fuldstændigt vildt at jeg rent faktisk genfandt kniven på bunden og kunne så sætte den ordentlig opå plads.

 

Sidste fiskedag var jeg ude efter Helleflynder, men trods mange dyk så fandt jeg ingen. Tilgengæld fik jeg mange sjove møder med Havkat og torsk. Bland andet to små torsk der fulgte efter mig (under mig) som Sharksuckers under en haj. Det har jeg alligevel ikke prøvet før. Der var også rigtig mange sej, og jeg fik prøvet lidt Aspetto (vente) teknik på bunden omgivet af fiskestimer og på udkig efter den store rovfisk. Jeg havde været i vandet i 3-4 timer da det skete at jeg rev hul på buksen. Nu blev jeg for alvor kold i vandet som var 6 grader "varmt", men det var virkelig et spændende sted og så fik jeg mig også 2 pæne havkatte til sidst. Efter 5 timer var jeg helt og aldeles kold og min hud i ansigtet der ikke havde været tildækket var blevet usmidig, rynket og pergamentagtig og farveforladt... Begyndende forfrysning?

 

Det hjalp lidt at skulle posere med de tunge havkatte og få lidt tøj på. Den største kat vejede 13-15kg og jeg ærgrede mig over at jeg ikke havde min vægt ved hånden så jeg kunne få en præcis vægt på min hidtil allerstørste fisk.  

 

De sidste to døgn jeg var Nordnorge lavede vi en krabbetur til "Murmansk" eller sådan noget ovre østpå. Her satte russerne "kamchatkakrabber, Kongekrabber, eller dræberkrabber ud for nogle år siden. Denne kæmpekrabbe formerer sig helt vildt og ødelægger bevoksningen i fjorden og æder fiskenes æg... så efter 12 timer i bil var det med god samvittighed at vi gik amok i en blodrus af krabberklør, kæmpeskjolde og lange tornede ben... Så fandt vi noget sne og kølede krabbekødet ned og kørte hjem til Tromsø igen... i midnatssol gennem Finland og undervejs så vi rener, elg, ræv, tjur og havørn.

 

Til slut lige en stor tak til alle der var med på turen. Det var helt fantastisk. Vi gør det igen! - Eller også finder vi på noget andet...

 

 

Jeg har jo i et stykke tid brugt meget fritid på at fridykke med harpun og skyde fisk. I Portugal, Spanien Danmark og Caribien. Men jeg er først for nylig begyndt at interessere mig for konkurrencedelen af sporten.

 

Så jeg tog til de åbne danske mesterskaber i Undervandsjagt og stillede op for internetklubben, "Klumpfisken".

For at gøre en lang historie kort, så gik det alt i alt godt og jeg endte på en 7.plads. Og denne placering kvalificerede mig til et udtagelsesstævne og gav mig således mulighed for at konkurrere med de andre til stævnet om at komme på landsholdet.

 

Så Lørdag morgen 17 maj kører Jeppe, Timo og jeg til Ristinge Camping på Langeland, hvor stævnet afholdes. Humøret er højt, trods tunge øjenlåg, og vi kører mod Keldsnor Fyr hvor lørdagens jagt skal være. Vinden var let og lige på kysten og strømmen var moderat og nordgående.

Vi plaskede i på en 5 timers jagt. Jeg besluttede at fiske på 5.5m -7m dybde. Der skulle angiveligt være mulighed for fisk over det hele. Efter 1time havde jeg dog ingenting. Efter 1½ havde jeg en skrubbe. Sigten var generelt dårlig men på +5m dybde var der næsten 3m udsyn.

Jeg dykkede med strømmen med bundtider omkring minuttet. Hov Torsk! Zak - lige bag øjet. Op på stringeren og videre. De næste 2 timer fik jeg 1 flad og i alt 5 torsk!!. 2 af dem stod frit, 2 i strømlæ bag sten - og den største (2.01kg) stod foran en sten og den skød jeg idet den flygtede. Super! Nu vidste jeg at jeg var godt kørende i konkurerencen - men tanken om at de andre sikkert havde fået endnu flere torsk var hele tiden i baghovedet.

På et tidspunkt forsvandt stenrevene og en sandørken overtog. Jeg fandt en enkelt skrubbe til og besluttede mig at svømme langs kysten tilbage og kigge efter multer. Der var egentlig ok sigt her på det lave, men ingen fisk. Lige indtil jeg opdagede en skrubbe i flugt - og en til! .. Den næste (nu var jeg forberedt) fik jeg fat på og jeg havde nu 5 torsk og 4 skrubber og 2 trætte ben.

Med 45 minutter tilbage besluttede jeg mig for at gå langs stranden tilbage startstedet. Bare tæer, trætte fødder, skarpesten, 7mm neopren og høj sol + 10kg fisk og et blybælte gjorde at jeg havde ret ondt af mig selv, og hele tiden gav mig selv en højlydt peptalk for ikke at gå ned psykisk. Undervejs blev jeg (ret morsomt) forfulgt af en tysker med kamera der vill have mig til at stå stille, og jeg var næsten for forpustet til forklare at det kunne jeg ikke og jeg havde meget travlt. Efter 1km i lunten langs en kyst med knytnævestore kuglesten (virkelig noget lort at gå på!) krydsede jeg en græsmark og de sidste 500m i et pløjespor foregik slæbende og kraftigt stønnende. Da jeg nåede tilbage var der 12 min til deadline og jeg fik sorteret mine fisk. Desværre var en af mine torsk 1cm for kort (44cm) så den talte ikke.  Og selvom der generelt var fanget fint med torsk, havde de andre deltagere max fanget 3 og ingen torsk var større end min den største.
Jeg havde lagt mig i spidsen med over 17.000 point og med nærmeste konkurrent (Jens , Kalundborg) på de 10.000 point så det helt godt ud. Timo havde ikke fanget torsk og Johan (DK-Champ) var til polterabend. Så med smil på læben og et komfortabelt forspring tog vi i Brugsen, købte øl (kun et par styks) og grillede fisk og kotelleter på Campingpladsen, mens to veteraner Lars Sørensen og Willy Holt fortalte røverhistorier fra den gang der virkelig var fisk i havene (( de gutter burde udgive en DVD! )).

Dag 2
Stadig vinden lige på og strømmen stærk og nordgående. En anelse dårligere sigt. Nu var en festramt Johan (Dk Champ) ankommet. Og DK nr2 (Søren Gade) var også på banen... Men der skulle godt nok meget til at indhente mit forsping. Jeg havde virkelig ro på og besluttede mig for at gøre det samme som sidst. Dykke med strømmen på 5-7m dybde og gå tilbage langs stranden. Efter 3 timer havde jeg bommet en torsk og kun fanget en enkelt skrubbe. En sølle skrubbe - dvs. ikke engang 1000 point. Men så mødte jeg Jeppe som havde de tilladte 7 skrubber. Hvordan det???
Jamen de ligger jo lige her, siger Jeppe, og nævner at han nok har set 15 skrubber... ??? Jo, jo i kanten af muslingebankerne...??  Ok - jeg prøver at dykke ned og kigge i kanten af muslinge bankerne. På de næste 6-7 dyk fangede jeg 4 skrubber. Jeppe var træt og ville op og jeg var lige ved at følge med da klokken var mange og fiskeriet ikke ville som jeg, men jeg ville lige give den 30 minutter mere. Da jeg efter 20min fandt den næste muslingebanke fik jeg taget de sidste 2 skrubber på samme neddykning. 7 skrubber er ikke meget, men et ok medium resultat som med lidt held kunne bruges mit forspring taget i betragtning...

Min korte erfaring indenfor konkurrencer gjorde at jeg var tilbage 40 min før deadline og besluttede mig for at tage et kort drev til. Her bommede jeg en hornfisk og så ellers intet. Nu måtte de andres fangster afgøre det.

Søren (nr.2 til DM) havde fundet et sted med mange torsk, men havde mistet/misset mange og kom kun hjem med en på 3.7kg. Johan (nr. 1) havde fundet 3 torsk, men kun 1 af dem kunne holde konkurrencemålet. Timo havde mange flade, men kun 1 torsk. Og samlet endte det således med at jeg vandt Udtagelsesstævnet (!) med 6000 point ned til nr. 2 - og sammenholdt med min 7. plads fra FM så endte jeg med en samlet 3. placering (på landsholdet) og dermed deltagelse i NM i Finland og Kristianssundscuppen i Norge. Super fedt! Yahoo!

Jeg har fortsat lidt svært ved at få armene ned - Tænk engang, Landsholdet. Det var jo ikke lige det landshold jeg drømte om som lille. Men der kendte jeg jo heller ikke til undervandsjagt... :)

 

Dyk, fest og speciale... Det er livet. I nævnte prioriterede rækkefølge for tiden... :) Selvom specialet nok tager flest timer...

En typisk weekend er så ligeligt fordelt mellem fest og dyk - selvom tømmermændsfridykning ikke er 100% behageligt eller sikkert... Men man må jo bare justere niveauet efter sin fysiske form.

Jeg følte mig i øvrigt ret meget som LuckyLuke da jeg nakkede den hornfisk :)

Her til aften så jeg "Ghosts of City Soleil" - og det er en helt fantastisk dokumentarfilm. Har nok aldrig se noget lignende. Og i øvrigt et glimrende indblik i livet på Haiti, der alt for sjældent optræder i medierne...

 

 

Signe havde længet snakket om at lave en udflugt. Hun ville købe sig en fiskestang og så skulle vi ud og fange hornfisk, eksempelvis. Signe har en far, der har et sommerhus, i Hornsherred, ved Roskilde fjord. Så lørdag 28.april sad vi i en bil på vej derop. Signe havde købt solcreme (solen kan jo så være så hård ude på vandet) og jeg havde medbragt et udvalg af blink og stænger til den store fisketur. Sommerhuset ligger enormt smukt lige ned til fjorden. Signes far er grønlandsfarer og har rig erfaring med bjørnejagt, fjeldørredfiskeri og det at flå en edderfugl ved sprætte ryggen op på den - og derefter koge kræet... Men her i Roskilde fjord sætter han primært garn og ruser og fanger pænt med rejer, ål og fladfisk... Signe og jeg var dog kommet efter hornfisk. I spandevis. Jeg havde allerede lovet min mormor et par stykker. (dumt).

Ja, det begyndte så at regne helt vildt da vi satte os i båden. Nej, vi havde ikke regntøj på (solcreme dog). Ja, vi blev gennemblødte. Nej, vi fangede ikke noget og Ja, humøret var højt og vi skal helt sikkert snart op og besøge Morten( det hedder han) igen eller ud på en eller anden Københavnsk mole og nyde lystfiskeriets glæder igen.

 

Nej, det heftige regnvejr var ikke noget DMI havde ulejliget sig med at annoncere i forvejen  

Ja, det klarede op med solskin og fladt vand så snart vi havde smidt vådt tøj i tørretumbleren og fundet en varm plads med tæpper og the foran brændeovnen.

 

Om aftenen fik vi stegte ål, nye kartofler og persillesovs... det får man i grunden alt for sjældent.

 

Efter at have dykket i tropisk vand længe var turen kommet til det danske kølige grønne brakvand igen. Sammen med med Jakob Hjort var jeg ude tirsdag 3/4 for at nuppe et par fisk til fryseren.

Vi var ude i et nyt område i det nordlige af Køge bugt og den første times tid blev brugt til at rekognocere. Sigten var god (ca 10m) og vandtemperaturen var 7,5 grader i følge DMI.

Da vi endelig fandt en stenet bund med masser af muslinger på 5-6meters vand kom der endelig gang i sagerne. Her var der en del skrubber - vi tog 6 med hjem til sammens. Og så lige pludselig så jeg Jakob dykke og sigte, men uden at kunne se hvad han gik efter. Da han løsnede skuddet og missede.. kunne jeg se en meget klumpformet torsk, der dovent vimsede videre... Men da jeg tog jagten op (og Jakob febrilsk prøvede at genlade) så kom jeg på skudhold af den Stenbider (som det selvfølgelig var). Jeg ramte den yderligt, men var hurtigt over den med en håndspålæggelse, og så var den fangst sikret.

For tiden på Spearfishing.dk ligger den pålydende DK rekord på under et halvt kilo, så mon ikke jeg skal have købt mig en godkendt vægt så mine eventueele fremtidige rekordfangster kan dokumenteres en anden gang?

 

- I øvrigt: Tak til Jakob for at spotte fisken i første omgang. 

 

En anden lidt liret episode var da jeg spottede 2 gode skrubber der lå med 3 meters mellemrum på bunden... Jeg stak den mindste og med den på spyddet skød jeg nummer 2 i samme neddykning. Den sidste skrubbe skød jeg pelagisk, da jeg havde fået skræmt den op og den lå og svømmede roligt foran mig.

Godt dyk, godt vejr - sæsonen er for mit vedkommende igang igen.

 

De sidste to billeder i albummet, er af mere privat karakter - og er altså af mine samboer på Vbro. Dejlige mennesker. 

Ok alle undervandsjagtentusiaster og fiskegale besøgende :

Disse fotos (SEAFOOD)er en samling af alle de fisk jeg fik fanget/skudt og fotograferet fra November til Februar hvor jeg ombord på Naveren krydsede Atlanten og som backpacker på Tobago fordrev tiden på Pirates Bay med UV-jagt.

Desværre fik jeg ikke fotograferet min 4kgs Jack fra Dominica og af gode grunde ikke den guldmakrel (+10kg) der gemte sig under olietønden et par hundrede km fra land. Jeg skød den godt - lige bag hovedet - og kæmpede med den i et kvarter før den slap væk over 3kms dybde. Først sprang den snoren der forbinder spyddet og harpounen. Men så svømmede jeg den op og fik fat i spyddet. På det tidspunkt var den tæt på at være døende og stadig kraftigt blødende. Med håndkraft jog jeg spyddet godt ind i kødet igen i siden - og der troede jeg faktisk at det villle sidde fast... og den var da også begyndt at ligge helt stille, på det tidspunkt var det efterhånden også 10min siden at jeg havde ramt den første gang... Men i en sidste kraftanstrengelse hvor jeg ellers forsøgte at få fingre i gællerne eller munden på den ( bare for at holde den fast) så slap spyddet sit tag og linen smuttede gennem det første hul jeg havde lavet i gællerne... og den store smukke døende fisk faldt og faldt i det store dybe blå... ak, ak, ak .... den kamp kæmper jeg stadig i drømme...

 

For en god orden skyld kan jeg sige at alle fangster (på nær den der mærkelige aflange monsterfisk) blev spist og smagte glimrende. 

Velkomst i lufthavnen og eftermiddagshygge med familie. En ordentlig stak af breve og en masse regninger og et forsigtigt kig på min webbank. Her er sandelig mørkt og her er virkelig koldt - jo; jeg er i København igen. Glæder mig til se en masse af jer der har fulgt med her på siden (1781 besøg siden december) og håber i har haft glæde af billeder og kortfattede indlæg. Nu starter et helt nyt eventyr... og min nærmeste fremtid er faktisk mindst lige så spændende for mig som det jeg lige har afsluttet. Det holder forhåbentlig aldrig op. Stay tuned. 

Guyana er et meget overset land. De snakker ellers engelsk og har baade regnskov og soede indianere. Masser af savanner, bjerge og vilde dyr og en venlig landbefolkning der lever uden vand og elektricitet. I en bus paa vej ud af hovedstaden fik vi en invitation af det lokale "overhoved" i den indiansk/creolske minisamfund " Aranaputa". Han hed Ryan Benjamin og ville gerne have os paa besoeg. Men vi havde lige et par andre landsbyer der skulle besoeges foerst. Vi sejlede i udhuggede kano, vandrede i regnskoven og havde virkelig gode oplevelser ( se billeder) inden vi havnede hos Ryan. Her boede vi saa med hans familie i tre dage og vandrede i bjergene og besoegte den lokale skole og alt saadan noget. Men pengene slap alt for hurtigt op og uden for hovedstaden er der ikke banker, hvor man kan toemme sit visakort yderligere... Saa vi maatte til Brasilien for en kort bemaerkning og videre til Venezuelas Gran Sabanna.

 

I Venezuela tog vi paa jeeptur og ud at ride paa heste i bjergene. Badede i vandfald og besoegte en landfamilie med en Tucan som kaeledyr og adskillige indianske alkoholiske drikke vi lige skulle smage. Faktisk en rigtig laekker og frugtagtig oplevelse. Venezuela forlader vi nu idag (sidder i Caracas airport) og flyver til Trinidad, hvor det er planen at vi skal i sumpen og spotte krokodiller og andet godt... Efter et badestop paa en lille uges tid paa Tobago er turen jo egentlig ogsaa snart ved at vaere ovre... 16. feb sent ved tidlig middagstid er jeg forhaabenlig paa dansk grund igen. Ses en af dagene? - Det haaber jeg...

 

Saa! Det var det! Nu forlader jeg Caribien. Ikke mere droemmedykning, hvide sandstrande og turkist vand. Ikke flere klippekyster og Ganja rygende Rastamaend. Ihvertfald ikke lige foreloebig.

Nu afmoenstrer jeg og tager til Sydamerika med Elisabeth. Jeg er spaendt. Jeg glaeder mig - og jeg har det godt.

Se gerne paa alle de nye billeder - og vid at Caribien er langt mere end det postkortbillede af hvid strand med palmer, turkist vand som man faktisk skal lede laenge efter for at finde...

Nytaarsaften paa hvalfanger oeen Bequai (Beckway), her var der dans og hoej musik i gaden og sejlere fra fjerne og naer laa for svaj i bugten og blandede sig i den festende folkemaengde. Dagen derpaa stod paa lidt mere afslapning end normalt. Vi ligger og smaasejler rundt mellem smaa sandoeer. Nogle har store koralrev omkring sig, nogle har lidt palmer. Et par stykker er over 100m hoeje og mere end en kilometer fra ende til ende, men de fleste er bare smaa og idylliske.

Jeg har efterhaanden faaet sat tempoet ned. Caribien er blevet hverdag. Jeg oplever i et helt andet geare end da jeg ankom og alt skulle naaes paa ingen tid. Den Caribiske afslappethed har efterhaanden smittet af. Det er helt ok.

Men lidt action blev det dog til ude paa et rev de kalder Tobago Cays. Her moedte jeg en haj i en hule paa 2 meters dybde. Jeg havde UV kamera med og hajen laa lidt daarlig for lyset og saa ganske ufarlig ud, saa jeg nappede den blidt og ret forsigtigt i halen. Det skete der ikke saa meget ved, udover at hajen flyttede sig lidt og jeg fik taget lidt flere billeder. Men da den stadig havde hovedet inde i hulen nappede jeg den lige lidt igen - og igen flyttede den sig lidt for fotografen. Til sidst tog jeg bare et par billeder hvor jeg holdte dens hale... som en slags trofae... Oppe i baaden igen laeste jeg om hajen og fandt ud af at det maate have vaeret en nurseshark (1.5m) og at den er ufarlig og kun bider hvis den bliver provokeret. Saa det var jo heldigt at jeg ikke provokerede den... men det ville ogsaa have vaeret lidt dumt...    (!)

Jeg har faaet spillet lidt basket paa en lokal ban, med 3 modstandere i halv hoejde. I gaar fangede vi turens foerste tun. Nu ligger vi paa Grenada. Besaetningen er skiftet lidt ud og jeg deler nu kahyt med Elisabeth. Det er nu ret dejligt. Billeder af haj og dumdristig snorkeldykker vil snart blive broadcastet. Sammen med de lokale basketspillere paa Mayreau.

 

Ok. Juleaften blev holdt paa vulkanoeen Montserrat. Her boede engang 11,000 mennesker, men saa lagde vulkanen 2 tredjedele af oeen oede (inklusiv hovedstaden) i 1997 saa nu bor her lidt under 4000. Turister er her faa af, da hotellerne ligesom alt andet ogsaa blev begravet i aske. Modtagelsen man som besoegende faar paa en saadant sted er altsaa anderledes end resten af Caribien hvor krydstogtturister præger de lokales opfattelse af besøgende.. Her laa vi for anker og snorklede og gik ture, fejrede jul og besoegte den forladte hovedstad d. 22-25 december, mens pelikanerne styrtdykkede om ørerne på os og ankeret mistede sit hold et par gange. Hoved attraktionen er selvfølgelig vulkanen og den forladte by. En askegraa tom hovedstad, hvor alt er rustet paa grund af surt klima er en uforglemmelig oplevelse. Vi gik ind i et tilfaeldigt hus hvor der stod en rusten opvask, hvor toejet hang i skabene og plakaterne paa teenagevaerelset understregede at dette hus - som alle de andre - var blevet forladt i 1997.

Julen blev rigtig hyggelig. Selvom askenedfaldet fra vukanen fyldte hele horisonten og luftsirenerne gik kl 18.... hvorefter vi blev informeret om at "The alert level has now increased from level 3 to 4, because of the increasing volcanic activity the last few hours. This is not a dome collapse, but surely an increased activity..." Hoejeste alarmberedskabsniveau er "level 5" . Radioen spillede derefter fortsat julemusik og vi tog billeder af den spekatakulaere askefyldte solnedgang. Maden kom op fra koekkenet og vi forspiste os i Ris a la Mande og alt saadan noget... en god jul... Uforglemmelig.

 

Nu er vi paa Dominica hvor vandet er klart, fiskene talrige, regnskoven frodig og bjergene stejle. Rastafari og oprindelige Caribiske indianere saetter paa hver deres maade praeg paa denne relativt uspolerede naturoe. Alle steder og oeer vi hidtil har vaeret ville jeg oenske jeg havde en maaned til at udforske - (maaske med undtagelse af Atlanterhavet... 15 dage er nok) - og det er med haab om at komme tilbage, at jeg sejler væk fra hver eneste oe. I morgen sejler vi syd på i 24 timer mod grenadinerne, der er nogle bounty-oeer der ligger som perler på en snor syd for Saint Vincent. Ogsaa spaendende og igen, kun alt for kort tid til andet end bare kratte lidt i overfladen...

 

Glaedelig jul til alle - tjek Naveren.dk for billeder og andres rejsebeskrivelser.

 

Yours truly, Morten - skriv evt. en kommentar her paa siden... det er hyggeligt.