Så jeg været i Nordnorge. Sikke en tur. Mine uv-jagt buddies havde allerede været deroppe i 8-9 dage da jeg landede og kunne konstatere at min bagage ( for Gud ved hvilken gang) ikke var nået frem samtidig med mig. Da jeg kun havde 5 dages dykning at gøre godt med, var det lidt kritisk. Men selvsamme aften blev jeg genforenet dragt, finner, harpun og alt det andet udstyr. Dejligt. Næste dag skulle vi ud efter helleflyndere i strømfyldt fjordområde. At dykke i Nordnorge - når man kommer fra de lunkne danske indre farvande - er et chok! Vandet er uhyrligt koldt. Måske er det 10 grader i overflade, men så snart man er fra 8-10m og dybere så er det højest 6. Brrrr. Aircondition i flyet havde gjort mine slimhinder irretable så min trykudligning var besværet og det kostede en masse overskud at jeg samtidig havde fået mig en grim hoste. Det må ha lydt sjovt gennem snorkelen. Men der er fisk! Næsten alle steder er det små sej der svømmer frit rundt i vandet  - og små torsk der smyger sig rundt langs bunden... Jeg stødte også på havkatten - nordens grimmeste fisk - der i vanlig stil lå ubevægelig på bunden og stirrede med ojne så store som tekopper og tænder så voldsomme at man forstår dens norske navn "Steinbitt". Havkat smager ok, men er en meget nem fisk at fange og jeg havde ikke i sinde at fylde fryseren med "kat" når der var så mange andre spændende og mere udfordrende arter at jage!

 

 

Af helleflyndere så vi den første dag 4 i alt på hele dagen men ingen rigtig store (og da mindstemålet er 60cm = ca 5kg) - så lod vi dem ligge. Til gengæld blev der fanget et par fine torsk. Jeg fik en på 7kg. Helt pænt. Senere tog vi et strømdyk hvor jeg fik en sej på 5kg - på trods af de fysiske problemer. En helt god start.

 

Dagene og dykken derefter flyder ud i et. Men en nat hvor Johan og jeg var ude efter storsejen står særlig stærkt indprentet. I Nordnorge foregår natdyk uden lygter da solen står højt på himlen - og det allerhøjest bliver en anelse mere dunkelt omkring kl 01.00. Efter mange dyk blandt stimer af 2-3kilos fisk fandt jeg en god hylde på 12m dybde. Her kunne jeg holde fast i Sukkertangen og derved undgå at blive hevet med af strømmen. Ud af øjenkrogen kommer der pludselig en Zeppeliner af en Storsej (!) gennem stimen af 2kg fisk. Wow... På grund af tøset henysn til mine fingre havde jeg kun ladt  harpunen (Cayman 110cm) i første hak. Jeg ved at det bliver kritisk langt skud på en sådan størrelse fisk - med reduceret power - men jeg tager højde for at spyddet sikkert vil dale lidt og sigter efter hovedet. Piv.... Spyddet mister alt for hurtig kraften og daler allerede inden det nærmer sig den store fisk. Jeg bander i overfladen - råber lidt til Johan - lader igen ( nu i 2. hak) trækker vejret dybt og dykker ned.

Nu ved jeg hvad der venter mig og hvad jeg skal kigge efter. Og efter blot 15 sekunders venten (nede på min hylde i sukkertangen) ser jeg hele 4 Storsej komme cruisende op mod strømmen gennem myriader af mindre slægtninge. Jeg venter. De passerer på 6-7 meters afstand og den nærmeste vender sig og svømmer lidt nysgerrigt hen mod mig. Jeg tør ikke at skyde den frontalt, men på ca 4m afstand drejer den siden til og skal til at stikke af. POW! Spyddet går hele vejen igennem den tykke fisk og jeg er indstillet på en hård kamp - og konstaterer hurtigt med tilfredshed at begge modhager sidder rigtigt. Men der sker ikke så meget. Den tykke fisk "sitrer" bare i vandet, og jeg begynder at svømme op mod overfladen. Her kan jeg se at fisken er ramt lige i sidelinien og jeg har derfor knækket rygsøjlen på dyret og lammet næsten hele dens krop. Wow.

 

Den sidste dag skulle vi have tiden til at gå indtil strømmen vendte. Vi lagde os og dykkede i et ukendt område og meningen var at vi skulle hyggedykke lidt. Jeg ville gerne have et par fisk til fryseren og fik mig hurtigt en 3kg torsk og en fin havkat. Vandet var roligt og der var næsten ingen bølger. De første 15m på vej ned mod bunden var præget af ret dårlig sigt, men på 15meters dybde åbnede det sig fuldstændigt op og man kunne se ned på en skrænt der fortsatte jævnt nedad og opad så langt sigen rakte.

Det var et spændende område og jeg lå og nød at dykke lidt dybt - nu hvor forholdene var til det.

Jeg så at de andre ville videre og var på vej for at hente mig i båden, men jeg skulle lige have endnu et dybt dyk til. Nedad, i den dårlig sigt, gik det indtil jeg nåede springlaget og kunne se en fin torsk der stod et stykke nede af skrænten og sov. Jeg lod mig falde langsomt ned mod den, men synes godt nok at der var langt derned. Da jeg var sikker på at være på skudhold satte jeg en sikker træffer i hovedet - og vendte med det samme om og svømmede op mod overfladen igen. Jeg forsøgte at svømme op med torsken, men den viste sig at være tung så jeg slap harpunen og linen (den sidder fast i overfladebøjen) og koncentrerede mig om at komme "hjem" igen. De andre i båden var nu kommet og jeg fik pustende fortalt at jeg havde skudt en 7kgs torsk som jeg lige skulle have hevet op.

Da jeg langt om længe fik hevet torsken og mig selv op i båden kunne jeg se at dykket havde varet 1:09 minutter, været 21.4m dybt og at torsken vejede 13.5kg

 

Resten af dagen gik med søgning efter helleflyndere. Men vi havde mindre held. Der var udmærket fiskeri helt generelt dagen igennem, men vi ville have mere. Efter at Ole pludselig have fanget en rigtig flot (!!!) flynder havde vi alle fået fornyet og gejst - og den blev yderligere forstærket da Johan - umiddelbart inden strømskiftet - havde skræmt en pæn helleflynder op 2 gange (!!) uden at komme på skudhold. Vi samledes alle i det pågældende område og dykkede igen med fornyet kraft. Men efter 20 minutter var vi trætte og havde mistet modet. Jeg skød en mindre kuller og begyndte igen at lade harpunen i kun første hak. Pludselig i et tangbælte ser jeg en stor flad brun skygge svømme dovent afsted. Sigten er kun på 3-4m og dybden kun 6-7m men jeg reagerer nærmest helt uden at tænke og "PIW" placerer et skud lige i nakken på fladfiskenes konge! Jeg kan ikke helt forstå hvad der er sket, men hurtigt i overfladen råber jeg "Kveite" ( Helleflynder på Norsk) og Ole kommer til og holder linen stramt. Den store fisk kæmper en kamp dernede - og jeg dykker ned langs linen for at sikre fangsten. På 7m dybde finder jeg fisken - jeg slår begge arme omkring den i en ukærlig omfavnelse og svømmer den op mod overfladen.  JUHUUU! Den er min!!! I båden kan jeg se at den under kampen fik bøjet mit spyd. Dagen sluttede af med en kæmpe fotosession af de flotte fangster.

 

Dagen skulle vi igen have været ud at dykke. Men vi var i virkeligheden mætte. Så vi ryddede op. Drak en øl, gik en tur, pakkede taskerne, ryddede hytten og slappede af i den Nordnorske højfjeldssol. En helt god dykkertur.