Morten Villadsen

De rigtige mennesker på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.

 

Vestkysten er notorisk umuligt at dykke på. Elendig sigtbarhed, kraftig strøm og kæmpestore bølger. Men hvis det har blæst rigtigt i 6-7 dage så burde der være en chance for at se en hånd frem for sig? Sådan tænkte vi ovre i lille København og så langt er det jo heller ikke at køre til Vesterhavet hvis nu man får en god oplevelse? Vi kørte!

 

Efter 4½time stod vi på Nordmolen i Hanstholm og snakkede med Martin der havde anbefalet os stedet. Nordmolen var da også ok og vi fik et par multer. Fin sigt og et par hyggelige flotte møder med Laks (ikke havørred), ål og tusinder af sild. Ingen Makreller dog. Men vi var sultne efter Havbars - og Martin foreslog Roshage (ved siden af et sildefabriksudløb) - så der tog vi hen. Snart havde jeg fanget en rekordstor (på det tidspunkt) havbars (1.4kg) og en fin multe. Johan og Martin havde til sammen fanget en flot laks (jeps, den var god nok) og en multe til. Sigten var meget flot og bunden var fyldt med taskekrabber.
For at afslutte dagen med endu et par uv-timer dykkede vi også ved sydmolen ovenpå den gamle (nu undersøiske mole) 0-11m dybde der står 50-100m fra den nuværende mole arm. Vi havde ingen ide om hvad der ventede os her...

Det sprøjtede det rundt med multer! Her så man + 10 multer på hver neddykning (især hvis man ku være lidt stealth...) og undervandslandskabet var det flotteste jeg hidtil har dykket på i DK. Den gamle mole var nu gemmested med huler, overhæng, tunneller og betonelemter der indimellem havde smalle dybe sprækker (med fisk i) og ind i mellem gik helt til overfladen. Fantastisk. Der var også vildt mange havbars ( men stadig flere multer) og indimellem også en lille lubbe, en tynd sej - og så fandt jeg også et par hummere... nå ja - og stadig mange sild (MANGE) og taskekrabber. Rundt omkring på de muslinge klædte toppe af molen lå der tæt med skrubber (>40cm dog).

Efter ingen tid var der gået 3 timer og klokken var 22 og solen gik ned i et blikstille vesterhav. Vi havde fanget en håndfuld havbars op til 2kg - og 2-3 multer op til 4.5kg. Helt utrolig selektivt fiskeri. Man ku have fyldt en fryser ( og det er ligemeget hvor stor den så sku være...)
Vi sagde farvel til Martin - og fandt lidt drivtømmer, tændte et bål, smed havbarsen på en kalksten i midten af det hele - og efter den lækre aftensmad sov vi i marehalmen under stjernerne..... (hvis bare Johan havde været en lækker langhåret.... nå, anyway)

Næste dag dykkede vi igen ved Hanstholms sydmole og sigten var nu endnu bedre. Hvor heldig kan man være??? Vi forfinede Havbars teknikken. (dyk til 7-9m dybde, svømme 10-15 horisontalt og så lægge sig i en sprække eller bag en større sten og vente... helt "stealth" - efter endt ventetid dykker man ned igen - væk fra fiskene og op) Sådan kan man dykke på de samme stimer flere gange uden at skræmme dem væk. Jeg havde et par gode muligheder med havbars ( vi var meget trætte af de forstyrrende multer der kom i vejen hele tiden ....) men bommede desværre. Men vi sku jo også have et par fotos...

Efter et par timer vi tog til Høfde 72 ved Agger og svømmede ud til den sidste tredjedel. Her var ok sigt til at jage (2m ved bunden). Molens forvredne store kampesten og betonelementer skråner i et virvar af huler og knudrede formationer ned til 10-11m og da havbars er forholdsvis sky overfor bevægelser var den bedste teknik at dykke ned og vente... og vente og vente. Gerne i baghold med kun harpun og hovedet ude af sprækken/hulen/skjulet... Så kom de lige så stille. Det var ikke usædvanligt at se 10-15 stykker i et dyk. Men een forkert bevægelse og de var væk igen. Men kun for at komme langsomt tilbae igen. Vi lå og ventede på de store havbars (og blev jævnligt snydt af multerne - der jo ligner i farten) men selvom jeg skød de største fisk jeg så ville fiskevægten ikke over 2kg. Men det var jo fin træning og god apnea som optakt til fridykkerkurset.

Alt i alt en helt vild tur. Aldrig (ALDRIG!) havde jeg troet at et sådan fiskeri fandtes i DK. Men det gør det muligvis også kun 3-4 dage om året.... Jeg er meget taknemmelig for at vi fik oplevet 2 af dem :)

 

Fangster:

Laks 2.5kg 67cm (plus et par stykker til - alle dagsfangede)
Havbars 1.9kg (og en håndfuld lidt mindre ned til 1.2 kg)
Multe 4.5kg (og en håndful lidt mindre ned til 2.5 kg)

Så jeg været i Nordnorge. Sikke en tur. Mine uv-jagt buddies havde allerede været deroppe i 8-9 dage da jeg landede og kunne konstatere at min bagage ( for Gud ved hvilken gang) ikke var nået frem samtidig med mig. Da jeg kun havde 5 dages dykning at gøre godt med, var det lidt kritisk. Men selvsamme aften blev jeg genforenet dragt, finner, harpun og alt det andet udstyr. Dejligt. Næste dag skulle vi ud efter helleflyndere i strømfyldt fjordområde. At dykke i Nordnorge - når man kommer fra de lunkne danske indre farvande - er et chok! Vandet er uhyrligt koldt. Måske er det 10 grader i overflade, men så snart man er fra 8-10m og dybere så er det højest 6. Brrrr. Aircondition i flyet havde gjort mine slimhinder irretable så min trykudligning var besværet og det kostede en masse overskud at jeg samtidig havde fået mig en grim hoste. Det må ha lydt sjovt gennem snorkelen. Men der er fisk! Næsten alle steder er det små sej der svømmer frit rundt i vandet  - og små torsk der smyger sig rundt langs bunden... Jeg stødte også på havkatten - nordens grimmeste fisk - der i vanlig stil lå ubevægelig på bunden og stirrede med ojne så store som tekopper og tænder så voldsomme at man forstår dens norske navn "Steinbitt". Havkat smager ok, men er en meget nem fisk at fange og jeg havde ikke i sinde at fylde fryseren med "kat" når der var så mange andre spændende og mere udfordrende arter at jage!

 

 

Af helleflyndere så vi den første dag 4 i alt på hele dagen men ingen rigtig store (og da mindstemålet er 60cm = ca 5kg) - så lod vi dem ligge. Til gengæld blev der fanget et par fine torsk. Jeg fik en på 7kg. Helt pænt. Senere tog vi et strømdyk hvor jeg fik en sej på 5kg - på trods af de fysiske problemer. En helt god start.

 

Dagene og dykken derefter flyder ud i et. Men en nat hvor Johan og jeg var ude efter storsejen står særlig stærkt indprentet. I Nordnorge foregår natdyk uden lygter da solen står højt på himlen - og det allerhøjest bliver en anelse mere dunkelt omkring kl 01.00. Efter mange dyk blandt stimer af 2-3kilos fisk fandt jeg en god hylde på 12m dybde. Her kunne jeg holde fast i Sukkertangen og derved undgå at blive hevet med af strømmen. Ud af øjenkrogen kommer der pludselig en Zeppeliner af en Storsej (!) gennem stimen af 2kg fisk. Wow... På grund af tøset henysn til mine fingre havde jeg kun ladt  harpunen (Cayman 110cm) i første hak. Jeg ved at det bliver kritisk langt skud på en sådan størrelse fisk - med reduceret power - men jeg tager højde for at spyddet sikkert vil dale lidt og sigter efter hovedet. Piv.... Spyddet mister alt for hurtig kraften og daler allerede inden det nærmer sig den store fisk. Jeg bander i overfladen - råber lidt til Johan - lader igen ( nu i 2. hak) trækker vejret dybt og dykker ned.

Nu ved jeg hvad der venter mig og hvad jeg skal kigge efter. Og efter blot 15 sekunders venten (nede på min hylde i sukkertangen) ser jeg hele 4 Storsej komme cruisende op mod strømmen gennem myriader af mindre slægtninge. Jeg venter. De passerer på 6-7 meters afstand og den nærmeste vender sig og svømmer lidt nysgerrigt hen mod mig. Jeg tør ikke at skyde den frontalt, men på ca 4m afstand drejer den siden til og skal til at stikke af. POW! Spyddet går hele vejen igennem den tykke fisk og jeg er indstillet på en hård kamp - og konstaterer hurtigt med tilfredshed at begge modhager sidder rigtigt. Men der sker ikke så meget. Den tykke fisk "sitrer" bare i vandet, og jeg begynder at svømme op mod overfladen. Her kan jeg se at fisken er ramt lige i sidelinien og jeg har derfor knækket rygsøjlen på dyret og lammet næsten hele dens krop. Wow.

 

Den sidste dag skulle vi have tiden til at gå indtil strømmen vendte. Vi lagde os og dykkede i et ukendt område og meningen var at vi skulle hyggedykke lidt. Jeg ville gerne have et par fisk til fryseren og fik mig hurtigt en 3kg torsk og en fin havkat. Vandet var roligt og der var næsten ingen bølger. De første 15m på vej ned mod bunden var præget af ret dårlig sigt, men på 15meters dybde åbnede det sig fuldstændigt op og man kunne se ned på en skrænt der fortsatte jævnt nedad og opad så langt sigen rakte.

Det var et spændende område og jeg lå og nød at dykke lidt dybt - nu hvor forholdene var til det.

Jeg så at de andre ville videre og var på vej for at hente mig i båden, men jeg skulle lige have endnu et dybt dyk til. Nedad, i den dårlig sigt, gik det indtil jeg nåede springlaget og kunne se en fin torsk der stod et stykke nede af skrænten og sov. Jeg lod mig falde langsomt ned mod den, men synes godt nok at der var langt derned. Da jeg var sikker på at være på skudhold satte jeg en sikker træffer i hovedet - og vendte med det samme om og svømmede op mod overfladen igen. Jeg forsøgte at svømme op med torsken, men den viste sig at være tung så jeg slap harpunen og linen (den sidder fast i overfladebøjen) og koncentrerede mig om at komme "hjem" igen. De andre i båden var nu kommet og jeg fik pustende fortalt at jeg havde skudt en 7kgs torsk som jeg lige skulle have hevet op.

Da jeg langt om længe fik hevet torsken og mig selv op i båden kunne jeg se at dykket havde varet 1:09 minutter, været 21.4m dybt og at torsken vejede 13.5kg

 

Resten af dagen gik med søgning efter helleflyndere. Men vi havde mindre held. Der var udmærket fiskeri helt generelt dagen igennem, men vi ville have mere. Efter at Ole pludselig have fanget en rigtig flot (!!!) flynder havde vi alle fået fornyet og gejst - og den blev yderligere forstærket da Johan - umiddelbart inden strømskiftet - havde skræmt en pæn helleflynder op 2 gange (!!) uden at komme på skudhold. Vi samledes alle i det pågældende område og dykkede igen med fornyet kraft. Men efter 20 minutter var vi trætte og havde mistet modet. Jeg skød en mindre kuller og begyndte igen at lade harpunen i kun første hak. Pludselig i et tangbælte ser jeg en stor flad brun skygge svømme dovent afsted. Sigten er kun på 3-4m og dybden kun 6-7m men jeg reagerer nærmest helt uden at tænke og "PIW" placerer et skud lige i nakken på fladfiskenes konge! Jeg kan ikke helt forstå hvad der er sket, men hurtigt i overfladen råber jeg "Kveite" ( Helleflynder på Norsk) og Ole kommer til og holder linen stramt. Den store fisk kæmper en kamp dernede - og jeg dykker ned langs linen for at sikre fangsten. På 7m dybde finder jeg fisken - jeg slår begge arme omkring den i en ukærlig omfavnelse og svømmer den op mod overfladen.  JUHUUU! Den er min!!! I båden kan jeg se at den under kampen fik bøjet mit spyd. Dagen sluttede af med en kæmpe fotosession af de flotte fangster.

 

Dagen skulle vi igen have været ud at dykke. Men vi var i virkeligheden mætte. Så vi ryddede op. Drak en øl, gik en tur, pakkede taskerne, ryddede hytten og slappede af i den Nordnorske højfjeldssol. En helt god dykkertur.

 

De nordiske mesterskaber skulle i år afholdes i Finland. Mange af de garvede havde allerede meldt ud at det var ikke noget de synes var besværet værd. Sådan en gang siv! Og jeg kan kun være enig i at forholdene er noget anderledes end dem man jager under i Danmark og Norge...

 

Dag 1 Vi kører i bil fra Kbh til Stockholm - med båd bagpå - og sejler med færge fra Stockholm til Turko. På færgen var der buffet og fri bar. Vi spillede poker, og  Veteranen, den 4-dobbelt nordisk mester Lars Sørensen vandt, og jeg havde vist spist noget jeg ikke kunne tåle...

Dag2 Vi ankommer til små hytter uden vand og køkken. Tager ud i området og scouter. Der er ingen der ser så meget som 1 fisk før vi, stik mod al hvad man har lært, lægger os ind i bunden af en sivskov. Her ser vi en gedde. Jeppe skød 2 gedder langs kysten. "Tapio", der arrangerer mesterskaberne, kommer og giver os kort over området og et par tips om Finsk fiskeri. Jeg har dårlig mave og markerer flittigt på samtlige skær..

Dag 3. Vi scouter videre i konkurrenceområdet for dag2 - og jeg bliver ved med at besøge alle små skær med underdelen om anklerne

Dag 4 Vi prøver at finde gode steder i området. Mange ser noget godt. Vi får et tip om en lagune der skulle være god sigt, fyldt med fisk og her skulle det finske mesterskab være vundet. Jeg tjekker. VILDT! 5-7m sigtbarhed og på 20min ser jeg 2 gedder, 5-6 brasen og 5-6 rimter, måske flere... Det her er et vindersted... Tapio (Tapsa) fortalte ikke bare røverhistorier! - Det er ellers meget alm til konkurrencer.
Johan ankommer lidt sent og jeg scouter med ham, "Joha" og "Rapo" fra det finske landshold som vi også mødte i Kristiansund. Det mest brugte udtryk er "fucking hell" - og vi snakker mest om sigten... på nær i "vinderlagunen" er den ret dårlig over det hele. Vi ser dog brasen i sivene. Jeg har skiftet til 7mm overdel - og min mave er slet ikke i stykker længere. Virkelig rart. De andre var allerede begyndt at more sig og kalde mig alt muligt jeg ikke skal gengive her...

Dag 5 Vi gennemprøver vores ruter for første konkurrence dag. Sammen med Timo svømmer jeg / og løber over land over i Lagunen. Det tager 22minutter og jeg var helt færdig bagefter. Vi så dog ikke så mange fisk. Bare lidt. Men jeg holder fast ved planen. Om ikke andet så kan jeg forhindre at en anden finne løber med alle fiskene derinde fra.

Dag6 Første konkurrencedag.
Jeg løber henover startøen, springer i vandet og svømmer afsted mod lagunen. Jeg svømmer lige 25m efter "Rapo" som afgjort skal samme sted hen. På vej over det åbne stykke vand trækker jeg fra ham og springer op på klippen 30 sek før ham. Jeg løber gennem skoven i fuldt udstyr (finnerne i hånden) og med 2 finner efter mig. Jeg løber gennem en skov og springer i vandet og kommer først ud i lagunen. Da der skal holdes 30m afstand til min overfladebøje får jeg det bedste område for mig selv. Rapo springer i længere inde. Der er gået 25min og min puls er ved at være nede igen. Jeg fisker super langsomt i 1m kransnålalger. på 1½m vand og kigger efter fisk på bunden. Hov, det er da siden på en gedde??... kigge, kigge... jeg kan ikke se andet end gule pletter og skyder på 20 cm afstand. Haps! 35min og min første fisk er fanget. Jeg holder fisken op og råber "haista paska" til Rapo - der smiler og siger "good catch!"

Rapo går ned i bunden af lagunen og jeg følger efter. Jeg kan høre at han skyder, men i samme nu ser jeg en gedde Rapo må have overset og svømmet lige henover. Jeg skyder den på kort afstand. Pang! og jeg har nu 2 gedder efter 1time. Rapo fik en mindre brasen.

Den næste time ser jeg kun 1 fisk. En rimte/brasen som jeg skyder forbi på bunden under kraftig tangdække... Jagten er 5 timer lang og jeg keder mig. jeg svømmer ud af bugten og leder efter geddder langs kanterne. Efter 45 minutter har jeg heldet med mig og ser en gedde stå frit i blæretang. Da min trykluftharpun (50cm) har det med at ramme lidt højere end jeg sigter, drejer jeg løbet 90 grader og får dermed størrere margen til misvisningen på langs af gedden. Spyddet sidder fint og min 3 gedde er nu på stringeren.
Lidt kantafsøgning uden resultat foregår herefter. Så tjekker jeg lige et sivbælte på 10m bredde. Her, tæt på startområdet, burde der være tjekket mange gange af de 32 UV-jagere der nu har været i vandet i 4 timer. Men hov! der står en gedde med halen til mig en meter inde. Jeg prøver at få lidt vinkel på skuddet, men da jeg trykker af glider spyddet alligevel af på krabaten!!! - jeg svømmer sikkert hjem i god tid.

Resultat.
Jeg fik 3 gedder på i alt 4,8kg = 65 point.
Landsholdskammeraten Timo havde 4 gedder med en noget større snitvægt fanget på indersiden af yderskærene og han fik over 100 point. Resten af danskerflokken fangede 0 fisk - også Johan der ellers havde gennemtrawlet stort set hele dag2 området. Men Lars Sørensen fik faktisk fisk. 538g - den sidste skrubbe i Finland.

Konkurrence Dag 2
Jeg skal svømme sydpå - da konkurrenceområdet for dag2 ellers bliver meget "crowded". Egentlig en god taktik. Jeg vil ikke underholde med andet end at jeg så 4 gedder og en rimte. En af gedderne var meget stor og havde en hale som en fridykkerfinne. En anden gedde skød jeg lige henover hovedet på (fucking trykluftharpun!!) på 20cm afstand - hovedet var det eneste der stak frem fra blæretangen. og i det hele taget så opdagede alle gedderne bare mig før jeg så dem. Det gjorde at så snart jeg drejede hovedet mod dem og de følte sig "set" - så skred de... Jeg må bare blive mere skarp - også i gråvejr med ringe sigt... Den sidste gedde, så jeg (igen) lige før lukketid meget kort fra startområdet - endda i et 10 kvm område hvor Johan allerede havde tjekket tidligere.

Jeg trak altså en nullert,,, på dag2....og det er ikke særlig fedt. Men så må man bare komme igen jo... Tænke fejlene igennem og lære af dem.

Heligvis havde Johan klaret sig godt. 5 gedder og imponerende 132 point - ærgeligt at han skulle bomme dag1. Timo fik "kun" en rimte. Jeppe 1 brasen og Einar 1 gedde.

 

Så jeg sluttede som 3. bedste Dansker efter Timo og johan. På en 11. plads til Nordisk Mesterskab - ikke så skidt.

Så helt generelt kan vi konkludere til en anden finsk omgang at:

Det er sin sag at spotte gedder. Især i dårlig sigt og gråvejr.
Sivfiskeri er en disciplin hvor vi danskere er på voldsomt udebane i forhold til alle østlandende. Det skal trænes specifikt. Når man ligger i tæt tæt sivskov på 45cm vand og hiver sig fremad i superslow føler man sig lidt dum. Hvis man så ser en fisk (gedde, brasen, rimte) så gælder det om at dreje harpunen (i tætstående siv) over mod fisken uden at den føler sig truet. Det er meget svært. Og de fleste gange skrider fisken eller også ser man slet ikke noget... - og samtidig har man fornemmelsen af at en russer minuttet efter kunne gå ind det sted du lige har været og skyde sig et par fisk...


Vi danske hårdføre havsvømmere, kan faktisk godt svømme fra alle de der søfiskere. Og det kan godt svare sig at afdække store områder, men det er selvfølgelig altid en balance. Skal man fiske langsomt og mere effektivt, eller afdække større områder og derved se flere fisk...
50cm trykluftharpun er fin - hvis man er vant til at bruge den! Næste gang vil jeg have en 60-70cm elastikharpun med i stedet. Med tykke elastikker og meget kort spyd.


Efter konkurrencen var der karaoke på den lokale bar, præmieoverrækkelse og sponsorgaveuddeling. Bølgerne gik højt og finnerne er som tidligere skrevet et herligt, herligt folkefærd.

Til slut lige en stor tak til alle de andre der var med på turen, - og til alle jer der har læst med helt herned til


Yours truly,
Morten Villadsen